17. september 2019
Høringssvarene er enige i, at det uforsvarligt at lukke Føllehavegård, men fremtiden for de syv nuværende beboere er endnu uvis - måske bliver den afgjort på mandag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Høringssvarene er enige i, at det uforsvarligt at lukke Føllehavegård, men fremtiden for de syv nuværende beboere er endnu uvis - måske bliver den afgjort på mandag. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Entydige høringssvar: Det er uforsvarligt at lukke Føllehavegård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Entydige høringssvar: Det er uforsvarligt at lukke Føllehavegård
Køge - 07. september 2019 kl. 14:31
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste af os kender den lune hjemlige følelse. Trygheden i at vide, hvem vi kommer hjem til, hvem vi spiser aftensmad med, hvem der siger godnat, og at vi igen i morgen vågner til de selvsamme ansigter. Men hvad hvis nogen pludselig kom, og tog det fra os?

arrow Læs også: Hjertevarm protest imod lukning af bosted

Det risikerer beboerne på Føllehavegård. Deres forudsætninger er dog, at de til trods for deres voksne alder er så udviklingshæmmede, at de ikke selv kan sige fra. Men det har tre høringssvar gjort for dem. Hvert svar forsøger at klodse bremsen i beslutningen om lukningen og den efterfølgende splittelse af de syv borgere.

»Vi er bekymrede for, at den enkelte borger taber færdigheder og kan få alvorlige stressreaktioner med risiko for psykoser, og som i værste fald kan være livstruende. Når borgeren flyttes til et andet bosted uden nuværende bofæller og det primære omsorgspersonale, vil borgeren opleve sorg, utryghed og ensomhed«.

Det skriver Medarbejder- og Lederudvalget på Agerbækhuse blandt andet i deres høringssvar. De undrer sig også over, at kommunen ikke har fremlagt en løsning, så beboere og personale kan flytte væk i samlet flok.

Planen fra kommunens side er nemlig at splitte dem ad. På dagsordenen for mødet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på mandag, har forvaltningen skrevet, at kun tre borgere er Køge Kommunes ansvar. De fire andre skal omplaceres af deres hjemkommuner.

Medarbejdere og ledelse på Agerbækhuse ser store konsekvenser menneskeligt, pædagogisk og økonomisk, hvis Føllehavegård lukker. Personalet er specialiseret i at tackle den vanskelige borgergruppe, så de er bekymrede for dem der skal overtage og dermed borgernes egen trivsel.

»Vi er bekymrede for, at vi ikke kan fastholde de særlige faglige kompetencer, der er på Føllehavegård, hvis botilbuddet nedlægges. Føllehavegård er netop det sted i Køge Kommune, der har de faglige kompetencer til at arbejde med borgere, der har store forstyrrelser på sanseapparatet og udviser voldsom udadreagerende adfærd«, skriver de.

I Agerbækhuses Pårørenderåd er de ligeledes uforstående over for, at Køge Kommune vil lukke Føllehavegård. De skriver blandt andet i deres høringssvar, at kommunen ad flere omgange i flere år er gjort opærksom på de fysiske rammers forfald. Alligevel fremstiller de Socialtilsynets påbud, som en overraskelse, der nu kun kan løses med at lukke stedet.

»Det er på alle måder en forhastet og uigennemtænkt beslutning taget på et i relation til borgernes velvære og trivselsmuligheder ubelyst grundlag. Det er menneskeligt skæbnesvangert at lukke et hjem, splitte en familie og at nedlægge et særdeles velfungerende botilbud uden at tilbyde anden hensigtsmæssig bolig«, skriver de.

Det tredje og sidste høringssvar er fra formanden i Køge Kommunes Handicapråd, Lars Kunov. Ligesom de to andre parter ser han store konsekvenser ved at opløse gruppen på Føllehavegård. Nogle af dem har boet sammen i 30 år og medarbejderne har arbejdet hårdt for at kunne håndtere gruppen korrekt.

Handicaprådet er især forundrede over, at Køge Kommune i flere år har ignoreret villaens dårlige stand, så det ikke længere er realistisk med renoveringer, men kun at lukke.

»Det var derfor forudsigeligt, at tilsynet ikke ville acceptere yderligere udsættelser af nybyggeri og at en lukning kunne blive en konsekvens, hvis man prioriterede andre anlægsopgaver. Det valgte man af flere omgange så at gøre alligevel og dermed er ansvaret for, at Føllehavegård nu kræves lukket, alene Køge Kommunes«, skriver Lars Kunow blandt andet i sit høringssvar.

Han sætter derudover spørgsmålstegn ved, at kommunen ikke har fremlagt nogle økonomiske udregninger for Handicaprådet, da hverken nybyg, eller lukning og omplacering af beboerne på Føllehavegård. er gratis. Det sidste spinkle håb for gruppen er nu, at de må forblive sammmen:

»Hvis dette vedtages, så har forvaltningen en mulighed for at udarbejde konkrete forslag til, hvordan man skaber et nyt og trygt hjem til alle beboerne på Føllehavegård«.

Formanden i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Lissie Kirk (S), har flere gange over for DAGBLADET holdt fast i sin udtalelse om, at intet er afgjort endnu, og at de på mandag på udvalgsmødet vil tage høringssvarene med i den endelige beslutning.

arrow Bofællesskab lukker ikke - endnu i hvert fald
10. september 2019 kl. 12:33 Opdateret: kl. 09:36
arrow Møde på Føllehavegård åbnede politikernes øjne for sagens alvor
09. september 2019 kl. 09:17 Opdateret: kl. 13:05
arrow Politisk glæde: Ny økonomi-aftale giver højere til anlægsloftet
07. september 2019 kl. 05:35 Opdateret: kl. 17:09

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk