28. maj 2018
Køge ønsker fortsat, at der bliver en ens pris for Østsjællands Beredskabs nye basismodel for brandvæsnet. Lige nu er der stor forskel på, hvad vi betaler hver især. Der er vi enige om, at det bliver vi nødt til at finde en løsning på, siger borgmester Marie Stærke (S). Foto: Katrine Wied
Køge ønsker fortsat, at der bliver en ens pris for Østsjællands Beredskabs nye basismodel for brandvæsnet. Lige nu er der stor forskel på, hvad vi betaler hver især. Der er vi enige om, at det bliver vi nødt til at finde en løsning på, siger borgmester Marie Stærke (S). Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enighed blandt kommuner: Sig ja til brandplan - eller gå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enighed blandt kommuner: Sig ja til brandplan - eller gå
Køge - 14. februar 2018 kl. 13:56
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Køge Byråd skal tage stilling til Østsjællands Beredskabs risikobaserede dimensionering og modellen for det praktiske beredskab, der følger af den, vil politikerne de facto også tage stilling til, om Køge fortsat skal være med på vognen eller træde ud af det fælleskommunale brandsamarbejde.

arrow Læs også: Solrød og Hårlev brandstationer overlever: Nu slås de om prisen

Det kan blive konsekvensen af en vedtagelse i Beredskabskommissionen, der holdt møde mandag. Beredskabskommissionen er Østsjællands Beredskabs bestyrelse og består af borgmestrene fra de otte medlemskommuner, Køge, Roskilde, Stevns, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Taastrup, skriver DAGBLADET Køge.

- Det er aftalt i god mindelighed, at godkender man ikke det her, så er det, fordi man ikke ønsker at være en del af Østsjællands Beredskab mere, siger borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S).

På mødet godkendte de syv af kommunerne den risikobaserede dimensionering, som Østsjællands Beredskab har udarbejdet. Samtidig har man godkendt en model for, hvordan beredskabet skal indrettes i praksis. Det betyder konkret, at man får en basismodel, som de enkelte kommuner mod betaling kan tilføje ekstra ydelser til.

Men da Køge Byråd som den eneste ikke på forhånd havde godkendt den risikobaserede dimensionering, skal dette først på dagsordnen samtidig med, at man skal tage stilling til udmøntningsmodellen. I Køge har bekymringen hidtil været, at modellen skruer ned for servicen på en række områder, blandt andet med antallet af brandmænd, der rykker ud ved første alarm, og antallet af indsatsledere på vagt. Dette ønsker Køge ikke. Køge forventer derfor, at man såfremt man siger ja, skal tilkøbe ydelser til Østsjællands Beredskabs basismodel, så kommunen kan fastholde det serviceniveau, man har for brand og redning i dag.

- Den her model tager udgangspunkt i den risikobaserede dimensionering, der ligger, men vi kan stadig tilkøbe ting og hæve serviceniveauet, hvis vi ønsker det. Samtidig er der i modellen plads til at kunne rykke rundt på ting. Den risikobaserede dimensionering er det absolutte minimum, men der er en større volumen, hvor vi i Beredskabskommissionen vil kunne rykke rundt på materiel og mænd. Det betyder, at vi kommer til at arbejde med en yderligere konkretisering, siger Marie Stærke.

Blandt andet vil det være en betingelse fra Køge, at der fortsat sidder seks brandmænd i bilen, når den første brandbil kører ud ved alarm.

- Jeg har understreget meget kraftigt på mødet, at vi ønsker at fortsætte med en bemanding på fem mand og en leder ved første udrykning. Det er ikke et tvivlspørgsmål for os, og vi er også godt klar over, at det kan komme til at koste flere penge, men vi vil ikke falde i serviceniveau, slår Marie Stærke fast.

Men slagsmålet i Beredskabskommissionen er langt fra overstået, for mens der er lagt op til en basismodel med muligheder for tilkøb, har kommunerne ikke taget hul på drøftelsen af, hvad de enkelte kommuner skal betale for medlemsskabet.

Som det er i dag betaler kommunerne en forskellig pris fra 188 kroner til 267 kroner pr. indbygger. Den pris blev fastlagt, da man stiftede Østsjællands Beredskab ud fra, hvad de enkelte kommuner på daværende tidspunkt havde af udgifter til beredskab. Men i Køge, og også på Stevns, ønsker man, at alle kommuner betaler den samme pris for basismodellen, og at man herfra betaler for tilkøbsydelserne. Men det er der langt fra enighed om i kommunerne, især ikke fra de kommuner, der i dag betaler under gennemsnittet, anført af Solrød Kommune, der betaler mindst.

Men ifølge Marie Stærke aftalte borgmestrene på mødet, at dette er et spørgsmål, man skal drøfte.

- Vi har aftalt, at vi inden for en to-årig periode finder ud af en fælles betaling. Lige nu er der stor forskel på, hvad vi betaler hver især. Der er vi enige om, at det bliver vi nødt til at finde en løsning på. Men det bliver ikke nemmere end det, vi lige har været igennem, kan jeg høre. Det bliver i sig selv en hurdle, der skal overskrides, konstaterer Marie Stærke.

Der blev dog drøftet nogle muligheder for, hvordan man kan beregne en ens pris.

- Det er ikke fastlagt, men det blev nævnt forskellige kriterier for, hvordan man kan beregne en betalingsmodel. Det kunne være ud fra antallet af indbyggere, antal kilometer veje, højhusbyggeri eller kemiske virksomheder, fortæller Marie Stærke.

Den nye beredskabsmodel skal finde en besparelse på fem millioner kroner for at budgettet for Østsjællands Beredskab kommer til at stemme i 2018.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk