15. december 2019
- Det  handler udelukkende om den fælles interesse for biler, når vi mødes - og om at møde nye mennesker, der er lige så vilde med biler, som vi er lyder det fra medlemmerne af Striben Køge. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

- Det handler udelukkende om den fælles interesse for biler, når vi mødes - og om at møde nye mennesker, der er lige så vilde med biler, som vi er lyder det fra medlemmerne af Striben Køge. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ny forlygte er vigtigere end frokost

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny forlygte er vigtigere end frokost
Køge - 21. juli 2019 kl. 07:37
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De unge i foreningen Striben er vilde med biler, men de savner et sted at være og er trætte af at føle sig forfulgt

arrow Læs også: Kommunen og politiet vil mødes med de unge bilentusiaster

- Det værste er nok, at vi bliver beskyldt for at være narkohandlere, bare fordi vi mødes og står og sparker lidt dæk.

- Jeg er bare en helt almindelig ung mand og ansat som salgselev. Hvorfor skal jeg se mig selv hængt ud som kriminel, fordi jeg godt kan lide biler?

De seks unge gutter står ved siden af de tre store BMW'er og en totalt stylet VW Polo, der holder på den store parkeringsplads ved XL Byg og McDonalds.

- Du kan bare tage nu. Vi har dårligt holdt her fem minutter, før de har været over og klage fra XL Byg. Altså vi holder på en offentlig parkeringsplads - hvad er problemet?

Problemet er nu også til at overskue, for det er DAGBLADET, der har sat de seks medlemmer af foreningen Striben Køge stævne for at høre lidt mere om dem og deres biler.

Normalt hører vi oftest om dem i forbindelse med store biltræf, hvor politiet er blevet tilkaldt på grund af høj musik og i visse tilfælde påstået salg af hash eller lignende.

Og det er de unge bilentusiaster godt trætte af.

- Ja, ja - vi spiller da høj musik, for der er jo nogle, der synes det er sejt med et kæmpe anlæg i bilen, men vi skruer da omgående ned, hvis politiet kommer og siger, vi spiller for højt.

- Og det der med hash er i hvert fald ikke noget, nogen af os er i nærheden af, men hvis der er 4-500 mennesker samlet, kan vi jo ikke garantere for alt, hvad der sker. Men prøv at tage til en fodboldkamp - der bliver drukket et hav af bajere og nok også røget lidt grønt. Det flipper folk bare ikke ud over, lyder det fra de unge mænd.

- I det hele taget er der en masse fordomme omkring os, fordi vi er vilde med biler, og det er rigtigt ærgerligt. Det eneste, vi gerne vil, er at mødes og hænge ud og snakke om biler, nyt udstyr og den slags.

Og det der med at mødes er faktisk det største problem for Stribens omkring lokale medlemmer i Køge-området.

- Hvis vi spillede fodbold, så mødtes vi i klubhuset, hvis vi gik til svømning, så var det i svømmehallen. Nu er vi tilfældigvis vilde med biler - og så er vi nødt til at mødes rundt omkring på parkeringspladser eller i p-huse, hvor folk så klager og ringer efter politiet.

- Vi savner virkelig at have vores eget sted.

Medlemmerne af Striben mødes gerne et par gange om ugen, og et par gange om året tager de enten til et større træf et andet sted i landet eller arrangerer selv et større træf - som nu i aften, hvor der er stort sommertræf på p-pladsen ved EL-Giganten.

- Vi regner med, der kommer en 3-400 biler, og vi har tjekket med politiet, at det er en offentlig parkeringsplads, som vi må bruge lige så vel som alle andre.

Nu er det langt fra negativt det hele, og der er masser af smil, drillerier og snak om hinandens biler, og inden avisens fotograf »får lov« til at tage billeder, skal bilerne lige have en sidste tur med pudsekluden.

- Det er jo derfor, vi er med. Du møder en masse fede folk, der deler din egen interesse, og skal du have et godt råd, eller går der noget i stykker på bilen, så er der altid en eller flere, der er klar til at hjælpe. Mange af dem, der er med i Striben, arbejder jo med biler til dagligt.

- Og vi bruger jo stort set alt vores tid - og pengene - på bilerne.

- Ja, på biler og mad, lyder det.

- Men hvis jeg skal have en ny forlygte, så springer jeg sgu gerne frokosten over, kommer det omgående.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk