3. juni 2020
Udvalgsformand Pernille Sylvest (S) ser det som et vigtig fundament for resten af samfundet, at landets dagtilbud nu formentlig genåbner. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Udvalgsformand Pernille Sylvest (S) ser det som et vigtig fundament for resten af samfundet, at landets dagtilbud nu formentlig genåbner. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dagtilbud gør så småt klar til genåbning: - Et vigtigt fundament

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagtilbud gør så småt klar til genåbning: - Et vigtigt fundament

Åbningen af de kommunale dagtilbud skal ske trygt og kontrolleret, men indtil videre mangler de lokale politikere konkrete retningslinjer.

Køge - 07. april 2020 kl. 15:10
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget tyder på, at landets daginstitutioner igen skal rumme små børn fra den 15. april. Det er i hvert regeringens plan, som i skrivende stund bliver forhandlet af partierne på Christiansborg.

Men da intet er på plads endnu, er de lokale politikere i Køge Kommune tvunget til at afvente yderligere instrukser, inden man for alvor kan sætte gang i processen med at åbne op for dagtilbud.

arrow Læs også: Plan for genåbning af skoler er på vej: - Forventer at alle er med

- Vi har ingen plan eller opskrift endnu, så vi afventer vejledning og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, og når det foreligger, kigger vi på, hvad vi skal tage hensyn til, forklarer Pernille Sylvest, der er formand for Børneudvalget i Køge Kommune.

Indtil videre kan kommunen sætte gang i arbejdet med at forbedre rengøringen i daginstitutionerne. Netop dette er et af vilkårene, hvis børnehaver og vuggestuer skal åbne igen.

- Pædagoger har fået erfaring om hygiejne i ældreplanen, og det kan vi nu udbrede til dagtilbuddene, fortæller Sylvest.

Ifølge udvalgsformanden skal den kommende proces ske sammen med de sundhedsfaglige myndigheder, pædagogerne og de enkelte daginstitutionsledere, som kender de konkrete forhold.

- De må også komme med anbefalinger til, hvordan vi gør det, siger Pernille Sylvest og uddyber:

- Det er vigtigt, at det er en kontrolleret og tryg åbning, både for forældre og ansatte. I takt med at vi bliver klogere og drøfter sagen med de andre partier i udvalget, vi vil lægge den færdige køreplan frem.

- Rigtig mange spørgsmål

Hvad tænker du om at sende de yngste tilbage i samfundet som nogle af de første?

- Det er et vigtigt fundament, at vi påbegynder pasningen af de små børn, så forældrene ikke skal passe dem, og hjulene så småt kan køre igen. Der er forskellige strategier og måder at genåbne på, og det her er en af dem, og umiddelbart giver det god mening.

Spørger man udvalgsformanden, så bliver det en opgave for de voksne i dagtilbuddene at forklare børnene de forskellige retningslinjer. Afhængig af udmeldingerne kan personalet indrette områder anderledes, og der skal gøres overvejelser over, hvor mange der må være sammen, og hvordan personalesammensætningen skal være, lyder det fra den socialdemokratiske politiker.

- Der er rigtig mange spørgsmål, som vi håber snart at få svar på.

Vil det give mening at kigge på ændrede normeringer for i højere grad at kunne leve op til retningslinjerne?

- Afhængig af instrukserne, så tænker jeg, det kommer til at give sig selv, at det vil koste på normeringer, rotationen eller antallet af voksne. Det er helt klart en mulighed og formentlig en nødvendig konsekvens, fastslår Sylvest.

Der er kun godt og vel en uge til den 15. april, og inden da kommer påsken. Hvad tænker du om den tidsmæssige del af udfordringen?

- Det afhænger jo meget af, hvornår vi får instrukserne fra myndighederne, men det er klart, at vi går ind i nogle helligdage nu, og mange har taget ferie, så det må vi se på. Men lige nu kan vi tage de lavthængende frugter som rengøring og forbedret hygiejne, og så må vi tage resten, når vi kender det, siger Pernille Sylvest, der slår fast, at kommunen løbende vil melde ud, når der er konkret nyt.

- Og forældrene får det at vide som de første, understreger hun.

arrow De yngste skal tilbage i vante rammer - politikere er uenige
07. april 2020 kl. 13:30 Opdateret: kl. 12:29
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk