17. februar 2019
Helen Rasmussen og Butik Klud er den eneste butik der forhandler T-shirts fra Gadens Børn. Privatfoto.
Helen Rasmussen og Butik Klud er den eneste butik der forhandler T-shirts fra Gadens Børn. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Butik Klud støtter op om hjælpearbejde for udsatte gadebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butik Klud støtter op om hjælpearbejde for udsatte gadebørn
Køge - 22. juli 2017 kl. 09:00
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Vi vil gerne være med til at gøre en forskel til fordel for de mange udsatte gadebørn i de belastede områder i den indiske by Kolkata (Calcutta). Derfor har vi indgået et samarbejde med organisationen Gadens Børn, hvis stifter, Pia Lindell Qwist er bosat i Solrød", fortæller indehaver af Butik Klud, Nørregade13 i Køge, Helen Rasmussen.

Samarbejdet består i, at Butik Klud, som den eneste butik i landet, forhandler T-shirts fra Gadens Børn.

Bluserne fås i størrelserne S-XL og i tre farvevarianter - blå, grå og sort, og koster kr. 149. Alle pengene fra salget går ubeskåret til Gadens Børn og deres vision om at hjælpe udsatte gadebørn i den indiske storby. Salget af T-shirts kan også ske via webshoppen Butikklud.

Salget af én T-shirt kan f.eks. gøre, at et barn kan komme i skole i 4 måneder. Pengene hos Gadens Børn rækker langt. Alle frivillige i Danmarks arbejder gratis - bestyrelsen inklusive.

"Vi har forhandlet disse T-shirts i godt to måneder, og har allerede solgt for ca. 20.000 kr.", fortæller Helen Rasmussen.

"Ideen til Gadens Børn opstod på en rejse til Indien i januar 2012, hvor mødet med gadebørns realiteter og virkelighed i Kolkata og synet af deres kummerlige boligforhold i usikre områder langs veje, under broer og på stationer motiverede grundlaget for at starte organisationen. Forståelsen af disse børns virkelighed uden adgang til tryghed, sikkerhed, skolegang og sundhedspleje skabte et ønske og et løfte om at forsøge at forbedre disse vilkår, fortæller Pia Lindell Qwist.

Det første mål for Gadens Børn var derfor at etablere en grundskole, et 24-timers børnehus, samt et dagscenter nær Sealdah Station for den gruppe børn og unge, som lever på stationen og sniffer lim.

"Vi er utroligt stolte af, at vi allerede i 2016 opnåede alle disse mål, som det første møde med Indien gav inspiration til", tilføjer Pia Lindell Qwist.

Gadens Børn arbejder for en verden, hvor alle børn har lige mulighed for at opleve en sund og tryg barndom. Ved at tilbyde børnene adgang til uddannelse, sundhedstjek, sikkerhed og omsorg forsøger vi at opbygge børnenes tro på livet og håbet om en bedre fremtid. At give ikke-registrerede børn i belastede områder i Kolkata muligheden for at bryde den sociale arv. At tilbyde børnene adgang til uddannelse, hvorigennem de kan udforske og realisere deres egne evner, interesser og færdigheder. At tilbyde et alternativ til gaden i form af et permanent hjem med adgang til omsorg, daglige måltider og sundhedspleje, og at tilbyde børnene mulighed for at opbygge følelsesmæssige relationer, hvorigennem de kan opnå en følelse af tryghed og sikkerhed.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk