18. december 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bud på trafikforbedringer: Omfartsvej, busser og cykelstier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bud på trafikforbedringer: Omfartsvej, busser og cykelstier
Køge - 19. november 2017 kl. 09:00
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kræver ikke meget fantasi at finde på trafikale forbedringer i Køge Kommune - og det gælder uanset om man tænker offentligt eller privat. Også de 12 partiers spidskandidater har masser af bud på, hvor man kan sætte ind for at lette livet for trafikanterne, og heldigvis er der også flere punkter, hvor der er bred enighed mellem dem.

For eksempel er der bred interesse for at få sat gang i en omfartsvej i Borup - det står højt på ønskesedlen hos mange, og dertil kommer bred opmærksomhed om at få forbedret busforbindelserne mellem den østlige og den vestlige del af kommunen.

"Vi vil gerne arbejde for flere busser og busafgange, der passer med togafgange, når man skal videre. Vi har også brug for busser, der binder vores kommune bedre sammen," siger Marie Stærke (S).

"Vi skal give den kollektive trafik et løft. Det kan ikke være rigtig, at en borger i Borup skal bruge 58 minutter på, at komme ind Køge med bussen og omvendt," siger Kenni Rasmussen (R), og endelig er der også mange, der fremhæver behovet for flere cykelstier, som kan binde kommunens mange bysamfund bedre sammen for cyklisterne.

"Der er stor efterspørgsel efter cykelstier i hele kommunen. Det skal vi forsat forsøge at efterleve, men flere steder kan forholdene forbedres med 2-1 veje," siger Mette Jorsø (V).

Læs alle spidskandidaternes holdning til spørgsmålet her:

Marie Stærke, Socialdemokratiet

Vi vil gerne arbejde for flere cykelstier i hele kommunen, der i højere grad binder kommunens mange byer og bysamfund sammen. Vi vil gerne arbejde for flere busser og busafgange, der passer med togafgange, når man skal videre. Vi har også brug for busser, der binder vores kommune bedre sammen. Og så skal vi have flere pendlerparkeringspladser ved togstationerne, hvor man skal kunne parkere gratis. Her tænker jeg fx på Herfølge, hvorfra man med det nye elektrificerede tog kan komme til København på 29 minutter.

Kenni Rasmussen, De Radikale
Vi skal have set på en omfartsvej i Borup, så trafikken den ledes uden om byen. Udover det, der skal vi have fokus på, at skabe et sammenhængende netværk af cykelstier og så skal den kollektive trafik have et løft. Det kan ikke være rigtig, at en borger i Borup skal bruge 58 minutter på, at komme ind Køge med bussen og omvendt.

Flemming Christensen, De Konservative

- Stensbjergvej gøres færdig.
- Køge Nord station åbner.

- Vi får gang i anlæg af omfartsvej i Borup.

Flemming Boje Jørgensen, Nye Borgerlige

Bedre offentligt transport mellem alle lokalsamfundene til og fra Køge.

Bedre vedligehold af veje og fortorve.

Sikre gode cykelstier og stisystemer generelt, især tæt på skolerne.

Mogens Jung, Nær-demokratiet
Cykelsti fra Ejby til Køge via Salbyvej skal igangsættes og færdiggøres i valgperioden. Bus 245, der skal sikre meget hurtigere transport fra Borup over Ejby til Ølby og helt til Køge, skal hurtigst muligt sættes igang. Der må etableres en vejføring ved Herfølge til motorvejen, så den stigende biltrafik ledes væk fra Ringvejen i Køge, der er alt for trafikeret.

Thomas Kielgast, SF
Vi ønsker, at Omfartsvejen i Borup bliver anlagt, så store dele af den tunge og farlige trafik gennem Borup bliver markant reduceret. I SF er vi stærkt omtaget af at sikre denne løsning til gavn for alle i Borup og ikke mindst vores børn.

SF ønsker, at gøre det mere sikkert at færdes på Billesborgvejen gennem Herfølge, Det opleves desværre, at trafikken er øget markant og at farten ofte er meget høj. Løsningen kan være en cykelsti, vejbump, vejchikaner eller at vejen gøres ensrettet. Endelig ønsker SF, at sikre vores mange cyklister og vi vil derfor arbejde på, at der anlægges markant flere cykelstier i kommunen.

Jeppe Lindberg, Liberal Alliance

- Vi skal have sat gang i omfartsvejen i Borup, så vi kan få trafiksikkerheden på plads i kommunens anden største by.

- Vi ønsker at bryde monopolet på busdriften i kommunen, så vi kan få mere kollektiv trafik få færre penge vi af fair konkurence.

- Vi vil spænde buen hårdt og få lempet parkerings problematikken i Køge by, og have flere parkeringspladser forenden af Vestergade, der enten skal ensrettes eller omdannes til gå gade.

Karsten Jensen, Demokratilisten

God, direkte busforbindelse mellem yderdelene af kommunen, altså direkte mellem Borup St. og Køge Torv og St. Og ikke mindst, færdiggørelse af omfartsvejen øst om Borup, som beskrevet i lokalplan fra 1978, men aldrig færdiggjort. Den kan/vil redde menneskeliv.

Bent Sten Andersen, Dansk Folkeparti

- Omfartsvej i Borup
- Flere cykelstier

- Prioriteret vedligeholdelse af nedslidte veje.

Mette Jorsø, Venstre
Vi har stået i spidsen for at lave en Strategisk Trafikplan, som skal udleves. Den viser, hvor og hvordan vi kan optimere og afvikle trafikken bedre ved at lave små veje ud til de større. Der er stor efterspørgsel efter cykelstier i hele kommunen. Det skal vi forsat forsøge at efterleve, men flere steder kan forholdene forbedres med 2-1 veje.

Omfartsvejen i Borup skal videreføres hurtigst muligt. Der skal også findes en løsning på, hvordan man nemmere og hurtigere kommer fra Borup til Køge og omvendt med de midler der er afsat fra dette års budgetforlig.

Niels Rolskov, Enhedslisten
Hurtige og hyppige forbindelser på tværs af kommunen. Fra Vest til både til Køge Centrum og til Campus/Køge Nord station.

Hurtigbuslinje (+Way) fra syd til nord i bybåndet så man effektivt kan komme fra hjem til skole, arbejde og pendlerknudepunkter.

Cityring - rute med mindre Elbusser der effektivt og miljøvenligt kan bringe borgerne ind til centrum og rundt internt i byen.

Mickal Andersen, Alternativet
Flere cykelstier i Køge Kommune - der er så mange sidegevinster ved det, så vi bør give det særligt fokus. Fra Ejby til Køge er en god start, og så er der behov for cykelsti ved Ryeskovvej mod Osted jfr. bydelsplanen i Borup.

Bedre busforbindelser fra byerne i oplandet og ind til Køge. Specielt i Borup er beboerne generet af dårlig busforbindelse, som der allerede ligger flere forslag til udbedring på. Dette arbejde bakker vi op i Alternativet.

Delebiler skal indarbejdes i lokalplaner, så der ved nybygning kræves delebil i opstartsfasen. Kommunen skal så give underskudsgaranti de første to år. Det vil mindske behov for p-pladser, som jo er et højaktuelt spørgsmål i valgkampen i Køge Kommune, og det vil mindske omfanget af bilkørsel i Køge Kommune, da delebilerne har en økonomisk afregningsform, der motiverer til omtanke ved brug af bil.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk