25. januar 2021
- Selvfølgelig skal kommunen ikke beholde de penge. De ligger nemlig bedst i borgernes lommer, understreger Jeppe Lindberg. Foto: Jens Wollesen
- Selvfølgelig skal kommunen ikke beholde de penge. De ligger nemlig bedst i borgernes lommer, understreger Jeppe Lindberg. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bred enighed: Forældre får penge tilbage efter nedlukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bred enighed: Forældre får penge tilbage efter nedlukning
Køge - 27. november 2020 kl. 15:33
Af Simon de Visme

Sagen og dens diskussioner har været længe undervejs, men på byrådsmødet i denne uge kunne politikerne i Køge Byråd endelig slå fast, at forældrene får deres penge tilbage, som de har betalt i marts og april, hvor SFO'er, daginstitutioner, klubber og musikskolen var lukket ned på grund af coronakrisen.

På byrådsmødet var der bred enighed blandt partierne om, at forældrene skal have deres penge tilbage. Et samlet beløb på 6,9 millioner kroner, der også blev skrevet ind i årets budgetforlig og nu findes ved at lave et såkaldt kassetræk, hvor pengene tages fra kommunekassen.

Hos Liberal Alliance er der stor glæde over, at man nu kan betale forældrene deres penge tilbage, hvilket partiet fra begyndelsen har kæmpet.

- Ingen kæmper hårdere for, at borgerne kan beholde deres egne penge end os i Liberal Alliance, og denne gang er det alle de forældre, der i foråret betalte for SFO'er, børnehaver og musikskoler, på trods af at regeringen lukkede ned. Selvfølgelig skal kommunen ikke beholde de penge. De ligger nemlig bedst i borgernes lommer, siger byrådsmedlem og næstformand i Skoleudvalget Jeppe Lindberg (LA).

Ingen forringelser

Også hos Konservative er man tilfredse med tilbagebetalingen, efter et forløb hvor udvalget har diskuteret sagen flere gange, inden der først senere på året var flertal for beslutningen.

- Det har været en lidt underlig følelse at droppe penge i kassen med den ene hånd og ikke ville aflevere borgernes penge med den anden hånd. Derfor holdt jeg stædigt fast med min gode liberale frihedskæmper (Jeppe Lindberg, red.) og andre folk, der var med på den, fortæller Mads Andersen (K), der er formand for Skoleudvalget, og fortsætter:

- Der skete nogle ting frem og tilbage, og der var andre områder, der havde samme behov for at diskutere det her, og jeg er glad for, at det blev budgetstof, så pengene selvfølgelig kommer tilbage til dem, der har betalt for en ydelse, de ikke har fået.

De 6,9 millioner kroner fordeles ifølge en opgørelse fra forvaltningen på 4,2 millioner kroner til dagtilbud, 2,2 millioner kroner til SFO- og klubområdet samt yderligere en halv million kroner til musikskolen. At pengene tages fra kassen og ikke betales af børneområdet selv har været en vigtig pointe for flere partier, fordi sidstnævnte kunne betyde forringelser på området.

Tilbagebetalingen kommer til at ske i januar måned i det nye år og vil fremgå som en takstnedsættelse per barn.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk