6. august 2021
Team Rynkebys bornholmske hold ramte Køge fredag, inden de skulle med færgen hjem. Foto: Kirsten Ellebæk
gallery icon

Se billedserie

Team Rynkebys bornholmske hold ramte Køge fredag, inden de skulle med færgen hjem. Foto: Kirsten Ellebæk
Foto: kirsten@fo2graf1.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bornholmerne indtog Køge på cykel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bornholmerne indtog Køge på cykel
Køge - 20. juli 2021 kl. 18:00
Af Mathias Klitgaard Selliah

Der var bornholmske toner og rød-grønne flag på Køge Havn fredag, da Team Rynkebys bornholmske cykelhold næsten var nået til vejs ende.

- Det kan godt være, at Jonas Vingegaard bliver nummer to til Tour de France, men i min bog er I nummer ét. Det er I, fordi i cykler til fordel for Børnecancerfonden og Børnelungefonden, sagde havnedirektør og spidskandidat for Konservative, Thomas Kampmann, i sin velkomsttale.

Paris aflyst

Inden ankomsten til Køge havde Rynkeby-rytterne været på de danske landeveje i omkring en uges tid på en alternativ rute, da coronapandemien spolerede den normale tur til Paris.

Lidt fransk stemning havde der alligevel været på turen, da det omkring 40-personers store hold faktisk startede i en by ved navn Paris. Det drejede sig dog om en lille landsby i Nordvestjylland.

Per Clausen, der egentlig er fra Køge, men cykler for det bornholmske hold på grund af sit fritidshus på klippeøen, var begejstret for den alternative rute rundt i Danmark.

- Jeg har set nogle steder af det danske land, som jeg aldrig nogensinde har set før. Når jeg normalt tager bilen på motorvejen, ser man slet ikke de her flotte steder, som man gør på landevejene på en cykel. Der har været landsbyer, som jeg ikke vidste fandtes, og vi fik endda kørt over den gamle Lillebæltsbro, siger han.

Flotte Danmark

Angelo Parente, der er holdkaptajn og har cyklet til Paris flere gange, var også glad for den danske rute.

- Jeg har været med 8 gange i alt, og de første tre dage i Tyskland mod Paris kan jeg nærmest i søvne. Normalt, når jeg kommer hjem, fortæller jeg om de flotte steder i udlandet, men jeg har opdaget, at der findes lige så smukke eller endda smukkere steder i Danmark, siger bornholmeren.

Cykelholdet har fået god opbakning af bilister og andre forbipasserende på turen rundt i Danmark, og rytterne har desuden lært at kende forskel på et positivt dyt og et negativt dyt, fortæller holdkaptajnen.

- 99 procent af dem har været af den venlige type, griner Angelo Parente.

Cykelrytternes stop i Køge var det sidste inden, at de skulle med færgen til Bornholm og cykle det sidste stykke.

Den bornholmske forbindelse

I følge Thomas Kampmann var det nogle helt særlige gæster, som Køge fredag fik besøg af.

Han mener nemlig, at Bornholm er Køges venskabsø.

- Køge er efterhånden vital for Rønne. Cirka 80 procent af de dagligvarer, som de køber på øen, kommer fra Køge. Under coronakrisen, da Sverige lukkede for den danske trafik, var vi den eneste færgeforbindelse til Bornholm. Vi har et godt venskab, og det har vi altid haft havnene imellem, sagde havnedirektøren.

Mere normalitet

Selvom turen rundt i Danmark har været god, glæder Claus Duevang, der er kommende kaptajn for det bornholmske Rynkeby-hold, sig til, at holdet igen kan cykle uden at tænke på diverse coronarestriktioner.

- Vi glæder os også rigtig meget til, at vi igen kan komme i gang med den rigtige træning og fællesaktiviteter. Her har vi været hæmmet, og det giver bare ikke det samme at afholde forskellige ting virtuelt, siger den kommende kaptajn før, at han kommer med en forudsigelse.

- Vi skal til Paris næste år. Det håber jeg virkelig, understreger Claus Duevang.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk