22. september 2021
Det bæredygtige projekt i Herfølge lyder spændende i borgmester Marie Stærkes ører. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Det bæredygtige projekt i Herfølge lyder spændende i borgmester Marie Stærkes ører. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester bifalder byprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgmester bifalder byprojekt
Køge - 03. april 2020 kl. 19:20
Af Torben Thorsø

Et bæredygtigt samfund med op til 1000 klimavenlige huse, grønne initiativer og lokale råvarer udenfor døren.

arrow Læs også: Kommende bydel: Trafikafviklingen skal have et løft

Det er, som DAGBLADET beskrev i går, visionen hos Peter Aalbæk og andre interessenter, der nu er gået sammen om få sat skub i udviklingen omkring det nye forsamlingshus Lille Syd i den vestlige del af Herfølge.

Deres tanker vækker genklang hos borgmester Marie Stærke, der sammen med kommunens øvrige politikere netop er ved at udarbejde en ny planstrategi, hvor der også er lagt op til udvikling i netop Herfølge Vest.

- Jeg synes, at det lyder som et dødhamrende spændende projekt og jeg er især begejstret for det greb de har taget i forhold til en bæredygtig byudvikling i det område, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil gerne rose Peter og borgerforeningen i Herfølge for at have samlet et projekt med så mange interesser i. Det er et flot udgangspunkt for det videre arbejde med planstrategien og jeg kan sagtens tænke mig, at de her tanker bliver en del af Herfølge Vest.

Hun gør dog også opmærksom på, at selvom planstrategien rummer mange muligheder og mange steder, hvor man kan udvikle Køge Kommune, så kan man ikke bare gå i gang alle steder med det samme.

- Der er mange steder i spil og når planstrategien ligger klar, så kan vi begynde at kigge på kommuneplanen, hvor de enkelte områder tage sunder behandling, pointerer hun.

Marie Stærke forklarer i den forbindelse, at der er lagt op til, det nuværende byråd forbereder en kommuneplan, der så kan vedtages omkring 2021-2022.

Hun pointerer også, at de planer der er omkring Herfølge vest i sidste ende skal behandles af byrådet i Køge, der skal udarbejde de enkelte lokalplaner, før det bæredygtige bysamfund, der er i spil kan blive til noget.

Men hun er altså som udgangspunkt meget interesseret i at understøtte de tanker, der gøres og afviser heller ikke, at Køge Kommune måske kan blive en mere aktiv del af planerne.

- Vi har jo rigtig meget jord i området og med de erfaringer, vi for eksempel har gjort os med Køge Kyst, så kan jeg godt se nogle perspektiver i at samarbejde om en grøn udvikling af området, siger hun og fortæller, at hun, ligesom Peter Aalbæk, også tror på, at hvis udviklingen bliver grebet rigtig an kan være med til at gøre Herfølge og Køge Kommune kendt viden om.

- Vi har i forvejen gjort os bemærket med Køge Kyst og jeg kan sagtens forestille mig, at projektet i Herfølge Vest kan blive kendt for en ny måde at tænke bæredygtighed på, vurderer hun.

Foreløbig har politikerne i økonomiudvalget aftalt med parterne bag projektet i Herfølge, at man vil se på muligheden for at få sat et møde op, så de kan få en rundvisning og høre flere detaljer om udviklingsplanerne.

arrow Tættere på drømmen om et grønt og levende Herfølge Vest
22. juli 2021 kl. 18:24 Opdateret: kl. 13:21
arrow Store planer i Herfølge Vest
02. april 2020 kl. 18:00 Opdateret: kl. 13:09
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk