16. december 2018
Kirsten Vedel med tre af de dåbsklude hun selv har strikket. Foto: jcj.
gallery icon

Se billedserie

Kirsten Vedel med tre af de dåbsklude hun selv har strikket. Foto: jcj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boholte Kirke strikker også dåbsklude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boholte Kirke strikker også dåbsklude
Køge - 09. august 2017 kl. 07:00
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Boholte Kirke har meldt sig til den lange række af kirker, hvor grupper af kvinder - mænd kan også sagtens være med - samles for at være sammen om det ganske nye tiltag - at strikke dåbsklude.

Boholte Kirke havde officiel start på at strikke dåbsklude tirsdag den 1. august, hvor 11 kvinder var mødt frem til to timers introduktion, stikken og hyggeligt samvær.

"Fremover mødes vi så den første tirsdag i måneden fra kl. 09.30-11.30. Deltagerne får garn, mønster og strikkepinde, så de i den mellemliggende periode kan strikke derhjemme, og så fra gang til gang medbringe de færdige dåbsklude efterhånden som de bliver strikket færdige. Det er Boholte Kirke der sørger for at forsyne deltagerne med garn, opskrifter og strikkepinde. Og til møderne hygges med kaffe, te og småkager", fortæller menighedsrådsmedlem Kirsten Vedel, der er initiativtager til dåbskludens indtog i Boholte Kirke.

Det var en jysk præst - Ann Maj Lorenzen fra Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat - der i efteråret 2016 fik idéen til dåbskluden. Siden har den altså bredt sig til hele Danmark. Overalt i by og på land strikkes der i dag dåbsklude til kirkernes dåbsbørn.

Dåbskluden er strikket i merceriseret bomuldsgarn. Den ligger på døbefonten i kirken, når der er dåb, og bruges til at tørre vandet af den døbtes hoved. Tanken er, at barnet får dåbskluden med hjem som gave og som minde.

Når også kirkerne har taget idéen med den håndstrikkede dåbsklud til sig, handler det ikke blot om det, der vedrører selve dåbshandlingen, men også om at idéen giver mulighed for at skabe et rum for diakoni - omsorg for medmennesker.

"Næste gang vi mødes til strikkedag er tirsdag den 5. september i Boholte Kirke - hvor vi håber endnu flere har lyst til at deltage", siger Kirsten Vedel.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk