18. december 2017
FOTO:THOMAS OLSEN 190516
POLITI GENREBILLEDER HOS VESTEGNENS POLITI
FOTO:THOMAS OLSEN 190516 POLITI GENREBILLEDER HOS VESTEGNENS POLITI
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biltyve snuppet på fersk gerning: Røg direkte i spjældet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biltyve snuppet på fersk gerning: Røg direkte i spjældet
Køge - 05. december 2017 kl. 13:14
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To rumænske mænd røg nærmest direkte fra gaden og ind og afsone en fængselsstraf mandag, da Retten i Roskilde idømte dem en straksdom på henholdsvis 40 og 50 dages fængsel.

Mændene blev anholdt klokken 01.35 natten til mandag på Grønlandsvej i Køge, hvor de lavede indbrud i to varebiler. Det skriver DAGBLADET Køge.

- En mand får øje på nogen, som er i gang med at lave indbrud i nogle biler. Han ringer fluks til politiet, som ankommer med det samme. De to mænd løber deres vej, da politiet ankommer, men ikke hurtigere end at politiet kan løbe dem op. Derefter bliver de anholdt, siger pressetalsmand Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har stor ros til den opmærksomme borger.

- Det sker kun, fordi en borger er på dupperne og straks ringer til os. Når man ser sådan noget, er et ikke noget med at vente en halv time, lyder Carsten Andersens ros.

Mandag eftermiddag blev de to rumænske mænd fremstillet i grundlovsforhør, hvor de omgående fik deres dom, som efter afsoning også lyder på udvisning af Danmark.

Hele Køge Bugt-området har i 2017 været voldsomt plaget indbrud i netop varebiler, hvor indbrudstyvene går efter dyrt værktøj.

I årets første otte måneder har Midt- og Vestsjællands Politi kunnet registrere en stigning på op til flere hundrede procent pr. måned set i forhold til 2016.

Politiet har derfor sat en oplysningskampagne i gang, rettet mod håndværkere for at få dem til at afbryde den fjernbetjente åbning af varerummet.

På den måde forhindres tyvene i at kunne smadre en siderude i førerkabinen, hvorefter de med fjernbetjeningen kan få adgang til varerummet i bilen, hvor værktøjet typisk opbevares.

Men hvor stor en andel, de to nu dømte rumænere har haft i de mange varebils-indbrud, ved politiet ikke.

- Det kan vi ikke sige noget fornuftigt om. Hvis man kan se bagefter, om antallet af tyverier går ned, kan man godt få den tanke, at det er dem, der står bag. Men vi skal jo også kunne bevise det. Uanset hvad, er det rigtig godt, at vi får fat i nogen. Så er de da sat ud af spillet, siger Carsten Andersen.

Begge de dømte afsoner deres straf inden udvisningen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk