10. december 2018
Årets studenter og deres familier var på plads ved årets festligste dag på Køge Gymnasium, hvor også borgmester Marie Stærke deltog og uddelte legater. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Årets studenter og deres familier var på plads ved årets festligste dag på Køge Gymnasium, hvor også borgmester Marie Stærke deltog og uddelte legater. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BILLEDSERIE: Sidste dag på gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BILLEDSERIE: Sidste dag på gymnasiet
Køge - 29. juni 2018 kl. 11:41
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er to herrer ved navn Larsen, der fanger den danske ungdom, når de hvide huer skal sættes på hovederne.

Tøger Larsens »Danmark nu blunder den lyse nat« fra 1914 er med sine smukke ord og melodi svær at komme uden om på en dag, hvor studenterne stringer ud. Og for at det ikke skal blive alt får støvet, får han følgeskab af en anden Larsen, nemlig Kim Larsens sang om »De smukke unge mennesker«.

For de er de jo, når de glade og håbefulde sidder på række efter række i den store sal på Køge Gymnasium til den højtidelige translokation for HF og STX.

Her sidder Danmarks fremtid, og det var netop temaet fremtid, som rektor Peter Schiødt talte om.

- Det er et grundlæggende træk ved os mennesker, at vi tænker os selv frem i tiden, ind i fremtiden, og det bliver vi ved med, uanset hvor gamle vi er, sagde han.

- Vi kan ikke se ind i fremtiden, men vi kan sætte ting sammen fra nutiden, så de giver mening at tænke over. Vores tanker om fremtiden har form af billeder og forestillinger, som vi kan sætte sammen til fortællinger, som vi kan udkaste os i. En gang havde I forestillinger om jer selv som kommende gymnasieelever, snart begynder I at skabe fortællingen om jer selv som voksne. På den måde udkaster vi os, individuelt som personer, men også kollektivt som samfund: Gennem fortællinger.

Kunstig intelligens
En af de fortællinger, som Peter Schiødt talte om, handler om kunstig intelligens.

- Det er ikke, fordi den moderne teknologi i sig selv lægger op til de store fortællinger. I forstår nok betegnelser som 650 G3 Core i5 8GB 256GB SSD 15.6, men det giver næppe mange billeder og forestillinger om fremtiden. Derfor finder vi på udtryk, som er bedre egnede til at lade sig visualisere, netop som "kunstig intelligens". Ordet "kunstig" betegner jo noget, der ikke er naturligt, mens "intelligens" hidtil har stået for et domæne, som vi mennesker stort set har haft for os selv. Betegnelsen "kunstig intelligens" rummer altså en iboende modsætning til det naturlige og det menneskelige. Der lurer en konflikt, og som I ved, er kamp eller konflikt et grundstof i enhver fortælling.

Optimist og pessimist
Man skal man så være bekymret for robotter eller kunstig intelligens spurgte rektor retorisk.

- Utopisterne fortæller, hvor skønt det hele vil blive, bare vi investerer i mere teknik. "Teknologien kan skabe vidundere", siger man, og i århundreder har man sagt de samme ord, nemlig at »udviklingen sker med stormskridt«, og »vi har endnu kun set begyndelsen«.

- Dystopisterne, derimod, taler om, at udviklingen går den gale vej, og at teknologien går for vidt. Som en læser skriver på dagbladet Informations hjemmeside: »Lad os minde os selv om, at teknologihistorien er historien om de bristede forventninger og gråd og tænders gnidsel.« For som dystopisterne fortæller: »Teknologien tager magten fra os«.

Menneskelige værdier
Derfor er det vigtigt at holde fast i de menneskelige værdier, sagde rektor til sine studenter.

- Kernen i mange af disse fremtidsfortællinger er i virkeligheden ikke teknologien, men en alt for menneskelig tilbøjelighed til at drømme om store gevinster, nemme løsninger og smutveje. I de bestræbelser har man desværre en tilbøjelighed til at glemme den menneskelige side. De mange fortællinger om, at kunstig intelligens kan erstatte mennesker i funktioner som læge, advokat, lærer og meget andet er og bliver fortællinger. Vi mennesker skaber os selv om og om igen, uanset alder. Vi tænker os ind i fremtiden med vores drømme og håb, og vi genfinder andre i det fællesskab, som det sætter: at være menneske. Ligegyldigt hvor langt vi når med teknikken, vil der altid være brug for mennesker, som kan drømme sammen med andre, sætte sig i andres sted, og være med til at opbygge et fællesskab, sagde Peter Schiødt.

Årets studentertale blev holdt af Mille Amalie Kulager Jensen fra 3.i. Det var borgmester Marie Stærke, der stod for uddelingen af legater.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk