18. januar 2018
En 51-årig kommandørkaptajn fra Forsvaret fyrede 42.000 kroner af på eksklusiv stripklub på Malta under tjenesterejse.
En 51-årig kommandørkaptajn fra Forsvaret fyrede 42.000 kroner af på eksklusiv stripklub på Malta under tjenesterejse.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anklage: Kommandørkaptajn på stripklub på forsvarets regning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anklage: Kommandørkaptajn på stripklub på forsvarets regning
Køge - 10. januar 2018 kl. 13:52
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rødt tapet på væggene, spejle over alt og en stripperstang for hver halvanden meter bardisk. Det er eksklusive omgivelser, der er at finde på stripklubben Stiletto Gentlemen's Club på Malta, hvor en 51-årig kommandørkaptajn er anklaget for at fyre i tusindvis af kroner af med Forsvarets kreditkort. Torsdag begynder retssagen mod ham, skriver DAGBLADET Køge.

arrow Læs også: Kommandørkaptajn dømt for misbrug på stripklub

Her er den 51-årige mand fra Borup med et militært topjob tiltalt for at bruge et tjenstligt udleveret Eurocard fra Forsvaret til at betale for et besøg på stripklubben den 23. november 2016. Ifølge anklageskriftet fra Forsvarets Auditørkorps, der står bag retssagen, hævede kommandørkaptajnen to gange på kreditkortet. Den ene gang på Stiletto Gentlemen's Club og den anden gang i en hæveautomat i Valetta, der er hovedbyen på Malta. I alt har han ifølge anklageskriftet hævet 17.370 kroner på Forsvarets kort.

Efterfølgende gjorde kommandørkaptajnen skriftlig indsigelse til Eurocard mod betalingen af 14.349 kroner. Ifølge anklageskriftet hævdede han, at betalingen ikke var foretaget af ham.

Også tiltalt for bedrageri

Kommandørkaptajnen er også tiltalt for at forsøge at dække over, at han har betalt i alt 24.920 kroner med sit eget private kreditkort den samme nat på Stiletto Gentlemen's Club og to andre natklubber. Auditørkorpset mener således, at den 51-årige mand begik bedrageri, da han to dage senere gjorde indsigelse over for Sparekassen Sjælland Fyn over 12 betalinger med sit private Visa-kort. Over for banken hævdede kommandørkaptajnen, at betalingerne ikke var foretaget af ham.

Endelig er han tiltalt for at begå pligtforsømmelse i henhold til den militære straffelov, fordi han har brugt et kreditkort, der var udleveret til tjenstligt formål på noget, som ikke havde noget med tjenesterejsen at gøre eller var begrundet i tjenesten i øvrigt.

Stiletto Gentlemen's Club, som kommandørkaptajnen besøgte i november 2016, bliver på hjemmesiden beskrevet som et sted, hvor man kan nyde god musik, gode drinks og smukke piger, der danser på en sensuel måde.

Farverig natklub

Stedet er Maltas største gentlemen's club med en »attraktiv« og »farverig« scene midt i natklubben, hvor pigerne danser.

- Vores scene har en bruser-funktion i sommersæsonen, som tilfører et særligt skær til et hvilket som helst show, der bliver fremført af vores smukke pole-dancing danserinder, skriver Stiletto Gentlemen's Club Malta på hjemmesiden.

Hjemmesiden lover desuden, at det venlige personale vil tilbyde forskellige faciliteter, som kan give en spændende og underholdende nat, hvor det også et muligt at bestille en privat forestilling og ophold i VIP lounge.

Hvis der er behov for det, kan klubben sågar arrangere taxikørsel fra gæstens hotel.

Stiletto Gentlemen's Club er en del af en kæde med natklubber i flere lande.

arrow Kommandørkaptajn på stripklub: Jeg var udsat for svindel
11. januar 2018 kl. 13:22 Opdateret: kl. 13:22

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk