19. januar 2021
Det bliver en meget anderledes jul i for kirkerne. Foto: Dorte Larsen
Det bliver en meget anderledes jul i for kirkerne. Foto: Dorte Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anderledes julegudstjenester i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anderledes julegudstjenester i år
Køge - 01. december 2020 kl. 15:02
Af Lars Andersen

Juleaften i år er der ikke plads til alle kirkegængere i Borup, Kimmerslev, Nørre Dalby kirker.

Men Corona-restriktioner skal ikke ødelægge muligheden for at gå til julegudstjeneste. Derfor har menighedsrådet besluttet at flytte gudstjenesterne den 24. december til Boruphallen.

- Her kan vi være ca. 500 mennesker, fordelt på to gudstjenester, men det kræver at man melder sig til, fortæller menighedsrådsformand Henning Lynge Nielsen.

Ansatte og frivillige ildsjæle er lige nu i fuld gang med at udtænke, hvordan sportshallen kan omdannes til en stemningsfuld julekirke.

- Borup Skole laver et stort altertæppe, og Borup Privatskole står sammen med flere af byens børneinstitutioner for at pynte de mange juletræer, der vil være stillet op. Og så har vi fået en lokal snedker til at lave et stort kors, der skal stå ved alteret, fortæller sognepræst Katrine Winkel Holm, der glæder sig over den store lokale opbakning.

Der vil være sørget for afspritning, afstand og rengøring, så alle trygt kan deltage i julegudstjenesterne.

Første gudstjeneste er kl. 12. 30 ved sognepræst Lis Levring, anden gudstjeneste 14.30 ved sognepræst Katrine Winkel Holm.

Info om tilmelding finder man på kirkens hjemmeside: borupkirke.dk

Udsolgt i Køge juleaften

Kontoret på Køge Kirke kan nu fortælle, at alle pladserne til de to gudstjenester juleaftensdag er blevet besat.

Der er stadig mulighed for at komme til gudstjeneste både 1. og 2. Juledag, hvor det selvfølgelig også er gratis at komme i kirken.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk