17. september 2019
Lokalplan, der skal tillade et nyt boligområde i Algestrup, vedtages nu. I stedet for 24 boliger kan der imidlertid kun opføres 18, da Miljøstyrelsen har gjort indsigelse. Foto: Mikael Borre
Lokalplan, der skal tillade et nyt boligområde i Algestrup, vedtages nu. I stedet for 24 boliger kan der imidlertid kun opføres 18, da Miljøstyrelsen har gjort indsigelse. Foto: Mikael Borre
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Algestrup får 18 nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Algestrup får 18 nye boliger
Køge - 09. september 2019 kl. 13:47
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Første af givetvis mange skridt for at igangsætte udviklingen i Algestrup tages nu, efter at et enigt klima- og planudvalg i Køge Kommune har godkendt lokalplanen, som skal tillade 18 nye boliger på Byskovvej.

Oprindelig indeholdt lokalplanforslaget intentioner om at opføre 24 tæt-lav boliger i halvanden og to etager, men i høringsfasen indsendte Miljøstyrelsen indsigelse, som fik kommunen til at nedskalere projektet. Miljøstyrelsen var således kun indstillet på at reducere skovbyggelinje 20 meter fra skovbrynet, hvilket desuden fører til, at det fælles friareal flyttes, udvides og bliver et 20 meter bælte i lokalplanområdets nordlige del.

Ikke desto mindre er både udvalgsformand- Niels Rolskov (EL) og medlem Ken Kristensen (V) begejstrede ved tanken om, at den længe ventede boligudbygning i Algestrup kan tage fart.

- Med denne udstykning og planerne om endnu flere boliger i Algestrup, som skitseres i kommuneplanen, håber vi blandt andet på at sikre, at man kan holde liv i byens skole, siger Niels Rolskov til DAGBLADET:

Fra Ken Kristensen lyder det:
- Det er et brændende ønske i Algestrup, at de en dag får en dagligvarebutik, og blandt andet derfor er vi glade for denne udstykning. Den fremtidige boligudvikling i byen ser også spændende ud, og vi bør fra kommunens side gøre alt, hvad vi kan for at være med til at udvikle byen, siger han til DAGBLADET.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk