25. oktober 2020
Det er blandt andet foreningerne, der står for ølsalget under Køge Festuge. Den tjans er som bekendt sløjfet i år og nu er Økonomiudvalget i Køge klar til at række en hjælpende hånd til foreningerne. Det er dog op til Køge Byråd at frigive pengene.
Det er blandt andet foreningerne, der står for ølsalget under Køge Festuge. Den tjans er som bekendt sløjfet i år og nu er Økonomiudvalget i Køge klar til at række en hjælpende hånd til foreningerne. Det er dog op til Køge Byråd at frigive pengene.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aflyst festuge: Opbakning til at støtte foreningerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aflyst festuge: Opbakning til at støtte foreningerne
Køge - 17. september 2020 kl. 15:24
Af Torben Thorsø

På det seneste møde i økonomiudvalget vard er enighed om at sende en anmodning videre til byrådet om frigivelsen af knap en halv million støttekroner til foreningslivet.

Sagen begyndte i økonomiudvalget tilbage i august, hvor et mindretal bestående af Marie Stærke (S), Mette Jorsø (RV) og Lene Møller Nielsen (S) ønskede at bevillige 225.000 kroner til Køge Festuge.

På den anden side af bordet sagde et flertal bestående af Ken Kristensen (V), Bent Sten Andersen (DF), Jeppe Lindberg (I), Flemming Christensen (C) og Niels Rolskov (EL) nej til støtten.

Den diskussion endte med, at Marie Stærke brugte den såkaldte standsningsret til at bringe sagen op i byrådet, og Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen.

Udvalget besluttede desuden, at der skulle afdækkes eventuelle behov for støtte hos »nødlidende« blandt kommunens foreninger.

På det seneste møde i Økonomiudvalget var der så fuld opbakning til at støtte festugen - der sender pengene videre til de foreninger, som normalt medvirker i festugeafviklingen. Det drejer sig om et beløb på 225.000 kroner.

Derudover anbefaler Økonomiudvalget, at der overføres 250.000 kroner til Kultur- og Idrætsudvalget, som udvalget kan videreformidle til foreninger, der har et tab som følge af Corona og som ikke allerede har fået midler fra festugen.

Sagen er nu blevet videresendt til Byrådet med henblik på godkendelse af flytning af de 250.000 kroner fra Økonomiudvalget til Kultur- og Idrætsudvalget.

Køge Festuge blev ikke afholdt i 2020 på grund af COVID 19.

Mange foreninger i Køge Kommune arbejder normalt frivilligt i afvikling af festugen, og Køge Festuge uddeler hvert år overskuddet til de foreninger, der har hjulpet til.

I 2019 uddelte Køge Festuge cirka 360.000 kroner til foreningerne.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk