14. december 2019
Politiet advarer mod tricktyveri efter at tre kvinder fik stjålet deres punge i Netto. Føtex og Rema 1000. Foto: Katrine Wied
Politiet advarer mod tricktyveri efter at tre kvinder fik stjålet deres punge i Netto. Føtex og Rema 1000. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældre kvinder snydt på stribe: Tricktyverier i tre supermarkeder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre kvinder snydt på stribe: Tricktyverier i tre supermarkeder
Opdateret 28. november 2019 kl. 10:49
Køge - 28. november 2019 kl. 10:42
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre ældre kvinder blev onsdag udsat for tricktyveriet i Netto, Føtex og Rema 1000. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det første tyveri skete klokken 12.30 i Netto i Torvebyen, Køge. Her henvendte en engelsktalende kvinde sig til en 77-årig dame for at få hjælp til at finde noget te. Den afledningsmanøvre blev udnyttet af en medsammensvoren til at stjæle en pung med kontanter fra damens taske. Da hun opdagede tyveriet, gennemså hun sammen med personalet forretningens videoovervågning og kunne se, at den medsammensvorne var en mand, som stjal hendes pung.

En halv time senere, klokken cirka 13 gik det ud over en 80-årig kvinde, der var på indkøb i Føtex i Ølbycenteret. Her fik hun stjålet sin pung, uden at hun opdagede det, før det var for sent.

Klokken cirka 14 skete endnu et tricktyveri Rema 1000 i Ølbycenteret. En 64-årig kvinde var på indkøb og havde placeret sin taske i indkøbsvognen. Da hun kortvarigt vendte ryggen til for at hente en vare i køledisken, blev hendes pung stjålet op af tasken. Ved gennemsyn af forretningens videoovervågning kunne anmelderen sammen med personalet se en kvinde stjæle pungen op af tasken.

Pas på i juletiden
Nu opfordrer politiet til at holde ekstra godt øje, når man er på indkøb.

- Vi vil i anledning af disse tyverianmeldelser og den kommende juletid in mente erindre om, at det er vigtigt at holde øje med sine tasker og punge, så uvedkommende ikke fristes til at begå et tyveri. Hæng for eksempel en taske over skulderen, så du hele tiden har kontrol med den, i modsætning til at efterlade en taske ubevogtet i for eksempel en indkøbsvogn, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet opfordrer også til, at man beskytter sin pinkode, når man bruger sit betalingskort. Man skal også være opmærksom på eventuelle afledningsmanøvrer, hvis fremmede stiller spørgsmål om ting, som vedkommende umiddelbart kunne spørge forretningspersonalet om eller selv finde ud af uden større besvær.

- Hvis man alligevel bliver udsat for et tyveri, vil vi gerne have en anmeldelse hurtigst muligt med oplysning om signalementet på eventuelle mistænkte. Så har vi større mulighed for straks at sætte en eftersøgning i gang, lyder det fra politiet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk