22. juni 2021
Politiet har anholdt en 18-årig mand, mistænkt for drabsforsøg mod en 30-årig mand i Borup. Foto: Simon de Visme
gallery icon

Se billedserie

Politiet har anholdt en 18-årig mand, mistænkt for drabsforsøg mod en 30-årig mand i Borup. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30-årig i livsfare: Politiet efterforsker knivstikkeri som drabsforsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig i livsfare: Politiet efterforsker knivstikkeri som drabsforsøg
Køge - 10. maj 2021 kl. 10:18
Af Katrine Wied

En 30-årig mand fra Borup er fortsat i livsfare, efter at han blev stukket med en kniv natten til mandag. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

arrow Læs også: Offer for knivstikkeri er uden for livsfare - afhøres i dag

Efter en uoverensstemmelse blev den 30-årige mand stukket med en kniv i brystet på sin bopæl på Parkvej i Borup. Politiet har anholdt en 18-årig mand, som man mener er gerningsmanden.

- Vi har ikke nogen nye oplysninger om forurettedes tilstand, andet end at han er i kritisk tilstand. Han blev indledningsvis kørt til Køge Sygehus og efterfølgende til Rigshospitalet til fornøden behandling, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Har en relation

Ifølge politiet kendte de to mænd hinanden, men politiet ønsker ikke at oplyse, hvori deres relation består. Offeret har dog identificeret den 18-årige over for politiet.

- Vi kunne godt få en hurtig oplysning fra forurettede om, hvem vi skulle lede efter i og med, at der er en relation mellem den 18-årige og den 30-årige, som jeg ikke vil oplyse nærmere om, siger Martin Bjerregaard.

Han fortæller dog, at den 18-årige også er fra Borup. Politiet kunne anholde den 18-årige mand senere på natten.

- Han er blevet undersøgt af kriminalteknikere for spor efter forbrydelsen. Vi har også haft kriminalteknikere og efterforskere ude på adressen, fortæller Martin Bjerregaard.

Efterforskes som forsøg på manddrab

Politiet kan endnu ikke sige meget om selve hændelsesforløbet

- Nu skal vi tale med den anholdte i formiddag og se, om vi bliver klogere på, hvad der er sket, og så skal vi se på, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør. Mon ikke sagens alvorlige karakter vil føre til det. Vi behandler sagen som forsøg på manddrab, men om sigtelsen også kommer til at lyde på det, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, siger Martin Bjerregaard.

Politiet betragter knivstikkeriet som en isoleret hændelse.

- Når der har været en relation imellem offeret og gerningsmanden, er det politiets opfattelse, at borgerne generelt i Borup ikke behøver at være bange for en mand, der render rundt og stikker med kniv, siger Martin Bjerregaard.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeri klokken 01.11 natten til mandag. Politi og ambulance var hurtigt fremme og iværksatte livreddende førstehjælp, inden offeret blev kørt på hospitalet.

arrow Drabsforsøg: Kniv måtte opereres ud af offer
10. maj 2021 kl. 14:16 Opdateret: kl. 14:59
arrow 18-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg i Borup
10. maj 2021 kl. 12:47 Opdateret: kl. 14:29
arrow Nabo til knivstikkeri: - Det er et roligt område
10. maj 2021 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:41
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk