24. september 2020
Mange unge har fået gode oplevelser i forbindelse med Ungdommens Sommer i Køge., selvom der var udfordringer undervejs. Foto: Køge Kommune
Mange unge har fået gode oplevelser i forbindelse med Ungdommens Sommer i Køge., selvom der var udfordringer undervejs. Foto: Køge Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2500 unge fik en ekstra sjov sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2500 unge fik en ekstra sjov sommer
Køge - 11. september 2020 kl. 06:05
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Corona satte som bekendt sit præg på foråret og varslede, at sommeren også ville blive kedeligere. På den baggrund afsatte byrådet i Køge en million kroner til aktiviteter, der kunne gøre sommeren lidt sjovere for ungdommen i Køge.

Nu har Kultur- og Idrætsudvalget fået evalueret resultatet af de mange initiativer, der blev sat i søen af blandt andre kommunen og foreningerne.

For at deltage i Ungdommens Sommer, skulle den unge bære et såkaldt Ungdommens Sommer-armbånd, der gav gratis adgang til alle aktiviteter. Der blev udleveret omkring 2.500 stk. armbånd i hele perioden og samtidig registreret 3.200 fremmøder til de forskellige aktiviteter. Hver ung har dermed benyttet armbåndet mere end én gang, viser evalueringen.

De tre indsatsområder fordelte sig overalt i kommunen og indeholdt altså primært udendørs aktiviteter så som open air biograf, teater, en række udendørs foreningstilbud og flere kulturtilbud.

Når formanden for Kultur- og Idrætsudvalget Anders Ladegaard Bork (DF) kigger tilbage på sommerens aktiviteter, så glæder han sig over, at der i løbet af kort tid blev arrangeret mange spændende aktiviteter for ungdommen.

- Nogle blev store successer og andre tiltrak knap så mange unge, konstaterer han og fortsætter:

- Det der virkelig springer i øjnene er, at man kan se, hvordan de forskellige aktiviteter ude i klubberne er blevet værdtsat. Her kunne man fornemme. at hvis man virkelig skal fange de unge med forskellige aktiviteter, så skal det foregå ude i foreningerne, hvor de kan prøve det i stedet for at bare at blive præsenteret for muligheden ved et bord på Torvet.

- Det sætter nogle spændende tanker i gang omkring, hvad vi kan gøre til næste sommer. Så set i det perspektiv, så har Ungdommens Sommer været en succeshistorie, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk