24. oktober 2021
Nu er der sat penge af i budgettet, som skal sikre både nye skatefaciliteter og et nyt parkeringshus på Søndre Havn. Foto: Jens Wollesen
Nu er der sat penge af i budgettet, som skal sikre både nye skatefaciliteter og et nyt parkeringshus på Søndre Havn. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 129 millioner til skate og p-hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

129 millioner til skate og p-hus
Køge - 19. september 2021 kl. 06:43
Af Torben Thorsø

Godt 300.000 kroner per plads i nyt parkeringshus til 129 millioner kroner.

arrow Læs også: P-hus med skate men uden taghave

En af de mere tungtvejende poster på budgettet i de kommende år er de 129 millioner kroner, der er afsat til et parkeringshus med skatefaciliteter i stueetagen, mens der regnes med omkring 400 parkeringspladser i resten af huset.

På budgettet for overslagsårene 2022 og 2023 er pengene parkeret under »deponering«, men det er bare en teknikalitet, der betyder at Køge Kommune kan låne penge til det konkrete projekt hos for eksempel KommuneKredit.

Det forklarer Lene Østergaard Lunde, direktør for kultur- og økonomiforvaltningen i Køge Kommune:

- Når en kommune skal låne penge, så er det - modsat for eksempel et privat huskøb - et lovkrav, at de her penge skal deponeres. De bliver så frigivet over 25 år, hvorefter lånet er betalt, forklarer hun med en tilføjelse om, at der selvfølgelig også kommer renter på som i enhver anden bankforretning.

En del af »tricket« er også, at på den her måde bliver udgifterne konverteret til driftsudgifter og tæller ikke som anlægsudgifter.

Hun fortæller desuden, at selvom det lyder af rigtig mange penge, så ér det bare prisen for et parkeringshus og at det ikke er de indtænkte skatefaciliteter, der gør byggeriet væsentlig dyrere, end hvad det er set til andre steder.

Den specielle konstruktion med et parkeringshus, hvor der er gjort plads til det dedikerede skatermiljø omkring Gule Hal i Køge skyldes et politisk ønske om at bibeholde tilbuddet til brugerne, når Gule Hal om få år skal rives ned og give plads til byudviklingen i området.

Derudover har politikerne også tidligere forpligtet sig til at genetablere de udendørsfaciliteter til skaterne, der efterhånden forsvandt for flere år siden.

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget har tidligere udtrykt begejstring over, at man med den innovative løsning både kan etablere et tiltrængt parkeringshus i området og samtidig tilbydeskatermiljø et nyt sted at være i området, hvor også ungdomskulturhuset Tapperiet ligger.

- Parkeringshuset er i mange henseender en skal-opgave, og så er det da fedt, hvis vi kan få en skatehal med i handlen. Det er vist ikke set før, og det giver mig en følelse af at sidde i en meget moderne kommune, hvis det kan lade sig gøre, sagde Anders Ladegaard Bork (DF), tidligere på året, da tankerne om et kombineret byggeri blev præsenteret.

Når han kalder parkeringshuset for en »skal-opgave«, så hænger det sammen med, at Køge Kommune selv skal stå for parkeringshuset, mens byudviklingsselskabet Køge Kyst ellers står for byggerierne i området.

Det er som nævnt meningen, at der i de nederste etager etableres moderne skatefaciliteter som erstatning for Gule hal.

Derudover forberedes byggeriet, så der eventuelt senere kan etableres taghave. Ligeledes undersøges muligheden for, at der kan etableres solceller på taget, og der kan etableres et antal el-ladestandere i huset, lyder det i forligsparternes hensigtserklæring for de kommende år.

Forligspartierne ønsker også at undersøge, om der indenfor budgettet kan etableres opvarmede lokaler og tilstrækkelig med toiletter i forbindelse med skate-området.

Økonomiudvalget har for nylig behandlet et skitseprojekt til det kommende byggeri, men foreløbig har det været som et lukket punkt, så det er endnu ikke muligt at få indsigt i helt præcist, hvordan byggeriet bliver udformet.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk