17. december 2018
Kenneth Kristensen driver Central røgeriet sammen med sin søster Karina Sommerlund.
gallery icon

Se billedserie

Kenneth Kristensen driver Central røgeriet sammen med sin søster Karina Sommerlund.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vi skal være det bedste røgeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi skal være det bedste røgeri
Køge - 19. marts 2016 kl. 15:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bjæverskov: Duften af friskrøgede fisk møder den besøgende, så snart man sætter foden indenfor hos Central Røgeriet. Så sent som sidste år drev den familieejede virksomhed fiskerøgeri på Fyn og i København, men har nu samlet produktionen på Tingbjergvej i Bjæverskov. Kvalitet og håndværk står i høj kurs hos Central Røgeriet og kunderne findes først og fremmest i Nordsjælland og i København. Så hvorfor egentlig flytte syd for hovedstaden?

Direktør Kenneth Kristensen driver virksomheden sammen med sin søster Karina Sommerlund. Han svarer med et stort grin.

- Det er ganske enkelt - vi bor hernede. Jeg bor i Ejby og Karina bor i Køge, siger han og tilføjer lidt mere alvorligt:

- Køge er ved at blive Sjællands navle. Vores fisk kommer fra Padborg og Nordjylland. Efter et pitstop her, sender vi varerne videre til København og Nordsjælland. Det er perfekt.

Den 39-årige direktør er uddannet fiskehandler hos navnkundige Nørreport Fiskehus. Han og hans søster overtog Central Røgeriet efter deres far, Per Kristensen i 2004.

Kærligheden til håndværket og en høj kvalitet i produktionen er kernen i virksomheden. Den høje produktionstid giver øgede omkostninger.

Derfor er hr. og fru. Danmark heller ikke den primære målgruppe. - En røget laks i supermarkedet tager otte timer fra den er levende til den ligger klar hos Netto. Med vores laks tager det en uge. Det koster. Derfor er vores kunder eliten af fiskehandlere, restauranter og hoteller, fortæller Kenneth Kristensen.

Han inspicerer produktionen hver dag og holder ugentlige møder med de 20 medarbejdere for at gøre status og sikre, at kvaliteten er helt i top.

- Vores ambition er, at man skal ansøge om at købe sine røgede fisk hos os. Vi skal være Danmarks bedste røgeri, siger direktøren.

Central Røgeriet har for nylig fået en stor, fransk kunde i hus. Kontrakten betyder, at Central Røgeriet formentlig får brug for tre-fire mand mere det kommende år.

Ialt forventer Kenneth Christensen at skulle ansætte yderlige fem mand. Men han har en absolut grænse for, hvor meget virksomheden skal vokse.

- Vi skal ikke være mere end 25 mand, for vi skal kunne holde den høje kvalitet, understreger han.

Af samme årsag ansætter han hellere ufaglærte end folk, der har erfaringer fra fiskebranchen.

- Det er ikke nogen fordel at have stået i en fiskeforretning - nærmest tværtimod. De skal lære det på min måde, så de kommer ind i min tankegang omkring bæredygtighed og kvalitet i produktionen, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk