19. juli 2018
Det nye helleanlæg er livsfarligt, mener Lise Huus. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Det nye helleanlæg er livsfarligt, mener Lise Huus. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikhelle koster grillejer dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikhelle koster grillejer dyrt
Opdateret 04. april 2018 kl. 14:43
Køge Onsdag - 04. april 2018 kl. 14:29
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For mange hurtigtkørende biler på Strandvejen fik sidste år Køge kommune til at anlægge et nyt helleanlæg på Strandvejen lige før Strandvejens Kiosk, men anlægget har ikke den ønskede virkning, mener forpagter af kiosken Lise Huus. Faktisk tværtimod.

Mange af grillbarens kunder kommer fra Vallø Camping lige på den anden side af vejen og helleanlægget har flere gange afstedkommet farlige situationer, som Lise Huus og hendes personale har observeret fra kiosken.

- Det er livsfarligt. Børnefamilierne løber spidsrod fra campingpladsen over vejen. Jeg har set en far komme gående med barnevogn og en dreng på to-tre år ved siden af sig netop som en bil ramte hellen og punkterede sit forhjul - bilen var kun en halv meter fra at ramme faren, fortæller forpagteren.

I forbindelse med etableringen af anlægget er en række parkeringspladser over for grillbaren blevet flyttet nogle hundrede meter hen ad Strandvejen og helleanlægget gør det umuligt for lastbiler at dreje ind på p-pladsen bag grillbaren.

Det koster Lise Huus dyrt - hun gætter på en fjerdedel af omsætningen.

- Jeg har mistet en masse kunder på grund af helleanlægget - lastbilchaufførerne kører simpelthen videre. Og håndværkerne kan ikke køre herind, hvis de har anhænger på. Det har de selv sagt til mig, fortæller hun.

Køge Kommune mener derimod, det nye helleanlæg virker efter hensigten - siden etableringen i vinteren 2017 er hastigheden på vejen gået ned, oplyser sektionsleder i afdelingen for Vej- og Byrum i Køge Kommune, Søren Mahler.

- Vi har målinger på, at hastigheden er dæmpet. Bilisterne har taget det til sig og det giver gående mere tid til at passere vejen, siger sektionslederen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk