13. december 2019
Integrationsrådet uddeler to priser: En Frivillighedspris og en erhvervspris - begge på 10.000 kroner.
Integrationsrådet uddeler to priser: En Frivillighedspris og en erhvervspris - begge på 10.000 kroner.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stærke hædrer ildsjæle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stærke hædrer ildsjæle
Køge Onsdag - 18. november 2019 kl. 14:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag den 28. november udløses spændingen, når årets integrationspriser uddeles. Vinderne uddeles af Køge Kommunes Integrationsråd og priserne overrækkes i år af Køges Borgmester, Marie Stærke og formanden for Integrationsrådet Dennis Hedegaard. Du kan selv være med til festlighederne og høre festtalerne på Center for Dansk og Integration, Ølbycenter 53, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Hver eneste dag er der mennesker, der knokler for at fremme integrationen både blandt frivillige og blandt virksomheder i Køge Kommune. Nu er det blevet tid til at hædre integrationens ildsjæle for deres store indsats, når Køge Kommunes Integrationsråd uddeler Integrationspriserne den 28. november.

Én af Integrationsrådets vigtige opgaver er hvert år at uddele Køge Kommunes Integrationspriser.

I Køge findes der mange virksomheder, foreninger og enkeltpersoner, der hver dag året rundt gør en stor indsats for at få vores nye medborgere til at blive en del af det danske samfund. Integrationsprisen giver en unik mulighed for at skabe opmærksomhed omkring disse mange gode og positive eksempler.

- Prisen understreger, at vi i Køge Kommune mener, at initiativer og tiltag, der fremmer integrationen, er værd at belønne. Modtagerne har lagt et helt ekstraordinært engagement, der fremmer inklusion og medborgerskab, og det er en stor ære og glæde for integrationsrådet at kunne uddele to priser: En Frivillighedspris og en erhvervspris - begge på 10.000 kroner, udtaler Integrationsrådets formand, Dennis Hedegaard, og uddyber:

- Vi hædrer ildsjælene for det nødvendige og samfundsvigtige arbejde, de udfører. Kommunen kan ikke løfte integrationsopgaven alene, så ildsjælene i lokalsamfundene er en afgørende del af integrationen. Det er fedt, at vi også i år har fået mange gode indstillinger af både frivillige og virksomheder, der gør en fantastisk indsats for integrationen i Køge Kommune.

Priserne kan gå til personer, foreninger, initiativer eller virksomheder, der fremmer etniske minoriteters deltagelse i erhvervs- eller samfundslivet i Køge Kommune, skaber gensidig respekt og anerkendelse og styrker fællesskaber og venskaber på tværs af kulturer i Køge Kommune.

Alle er velkomne til at komme og være en del af prisuddelingen, der samtidig er en lejlighed for borgerne til at komme og se Køge Kommunes Center for Dansk og Integration. Centeret er sekretariat for Integrationsrådet, og en stor del af kommunens integrationsarbejde foregår på centeret. Både flygtninge og andre, der er kommet, fordi de har fået arbejde i Danmark bliver blandt andet undervist i det danske sprog og kultur på Centeret for Dansk og Integration i Ølby Center.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk