12. august 2020
- Hele det her område er til daglig optaget af én cykel, fortæller Iver Juel med henvisning til området bag Nordisk Film Køge. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

- Hele det her område er til daglig optaget af én cykel, fortæller Iver Juel med henvisning til området bag Nordisk Film Køge. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye p-regler frustrerer beboere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye p-regler frustrerer beboere
Køge Onsdag - 30. april 2020 kl. 09:31
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi er ikke blevet orienteret om den nye p-licens af Køge Kyst. De har bare indrykket en annonce i ugeavisen og uddelt flyers på biler. Men det er jo ikke alle, der læser lokalavisen og nogle har måske været væk hjemmefra. Og de kommer med den information 14 dage før, de nye regler træder i kraft - der er jo ingen tid at reagere på, siger en tydeligt frustreret Iver Juel.

Han bor i Rådhusstræde og taler i denne sammenhæng for cirka 25 beboere, der alle bliver berørt af de ændrede parkeringsforhold, der træder i kraft fra 1. maj. Her overtager Køge Kyst parkeringspladserne fra Køge Kommune på Søndre Havn, Østre Banevej og Bag Haverne. For beboerne i Rådhusstræde betyder det, at de for stadig at kunne parkere i de områder skal købe en ny parkeringslicens til samme pris som hidtil hos Køge Kyst, mens der hidtidige licens skal opsiges. Pengene for ikke forbrugt tid vil blive refunderet - dog kun for hele måneder, skriver Køge Kommune i sin annonce.

- Men hvad betyder »kun for hele måneder?«. Kan jeg så ikke få refunderet mine penge, hvis min licens udløber den 29.? undrer Iver Juel sig.

Han og de øvrige beboere er nødt til at købe to p-licenser, hvis de både har behov for at parkere i den nye Køge Kyst zone og i andre dele af Køge by. Beboerne har fremsat ønske om en samlet licens for hele byen, men det er ikke muligt, lyder beskeden fra Køge Kommune.

Beboerne har dog ikke opgivet at få forbedret deres parkeringsmuligheder og har kontaktet Køge Kommune med forslag om etablering af nye p-pladser bag og ved siden Nordisk film Biografer Køge.

- Pladserne på Søndre Havn og Collstrupgrunden ligger så langt væk, at de er uinteressante for os beboere. Vi er forvist til fjerde sal i p-huset, og der er meget utrygt at parkere deroppe, fortæller beboertalsmanden med reference til den hashhandel, der flere gange har været beskrevet i dagspressen.

Beboernes forslag om etablering af alternative p-pladser har indtil videre ikke ført til initiativer fra kommunal eller politisk side.

- Vi har fået at vide, at lokalplanen ikke giver mulighed for at etablere nye p-pladser i gadeplan - men lokalplanen er jo ikke skrevet i sten. Hverken Køge Kyst eller Køge Kommune betragter åbenbart os borgere som kunder i deres butik - i så fald ville de også få meget dårlige anmeldelser i Trust Pilot. Der mangler simpelthen service. Hvorfor lave det her Køge Kyst, hvis det bare giver besvær, spørger beboertalsmanden.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk