20. oktober 2018
Pia og Arne Storringgaard lover, at kunderne ikke vil mærke den store forandring i sportsbutikken på Torvet. Her er de sammen med det personale, som var på arbejde på første dag som Sport 24.                                                 Foto: Henrik Førby Jensen
Pia og Arne Storringgaard lover, at kunderne ikke vil mærke den store forandring i sportsbutikken på Torvet. Her er de sammen med det personale, som var på arbejde på første dag som Sport 24. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye Sport24 butikker giver 24 procent rabat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye Sport24 butikker giver 24 procent rabat
Køge Onsdag - 02. oktober 2018 kl. 09:43
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med blødende hjerte, men også med stor afklaring har indehaver af Intersport i Køge, Roskilde og Ringsted, Arne Storinggaard besluttet sig for at tage afsked med kæden, som hans butikker har været en del af lige siden kæden blev stiftet for 50 år siden.

- Det gør rigtig ondt i mit hjerte, men betingelserne hos Intersport er blevet så dårlige og topstyringen så stor, at jeg har valgt at skifte, konstaterer Arne Storinggaard.

Han kommer oprindeligt fra Tønder, men blev udlært i Lemvig i Vestjylland i slutningen af 1960'erne. I 1973 etablerede han sig i Nørregade i Køge og syv år senere flyttede butikken til sin nuværende adresse på Torvet. Senere - i 1994 og 1995 - kom butikkerne i Ringsted og Roskilde til.

Navnlig muligheden for at drive butikker på selvstændig vis har været afgørende for Arne Storinggaard. Børnene Pia og Jan Storinggaard er butikschefer og har den daglige ledelse af butikkerne i henholdsvis Køge og Roskilde - med den nye aftale vil butikkerne have præcis det samme personale, den samme, gode service og et endnu større varelager at bestille fra, understreger Arne Storinggaard.

- Vi bestemmer stadig selv. Sport24 er ganske vist franchiseudbyder - men de har en meget stor lydhørhed over for de lokale butikkers måde at drive deres forretning på, siger han med et slet skjult vink til sin nu tidligere udbyder.

Udover udskiftningen af facadeskiltet og alt hvad der hører til af plakater, bannere og klistermærker, kan kunderne i de tre nye Sport24 butikker også se frem til en uge med rigtig gode tilbud. Skiftet skal fejres - og det bliver det.

- Vi kommer til at køre med 24 procent rabat på alle varer hele ugen, lover Arne Storringgaard.

Han ser iøvrigt ikke noget problem i, at Køge fremover vil have hele to Sport 24 butikker - én i handelsgaden Strædet og én på Torvet.

- Det er jo i princippet det samme i Roskilde. Dér har vi en sport 24 i gågaden og der en anden på Ro´s torv. Om det er Ro´s Torv eller Strædet, kan komme ud på ét. Jeg ser slet ikke noget problem og håber selvfølgelig, at vores kunder bliver ved med at handle hos os, siger han.

Han står ikke alene med sit ønske om en udstrakt selvstændighed i den daglige drift. Butiksejeren og det nu tidligere medlem af Intersports bestyrelse har truffet den store beslutning sammen med ejerne af 23 andre Intersport-butikker. Sport 24 bliver dermed landets største kæde af sportsbutikker. Arne Storinggaard ser frem til at blive del af et stærkt indkøbsfællesskab.

- Vi glæder os til de nye udfordringer. Jeg vil understrege, at det kun er det visuelle udtryk, vi udskifter. Kunderne skal glæde sig til lavere priser, flere kampagner og bedre tilbud, da vi får langt mere lukrative vilkår som en del af Sport 24, forklarer han.

Arne Storinggaards erhvervsafdeling i Herfølge og Sporty Outlet i Den hvide By og i Roskilde fortsætter iøvrigt uændret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk