30. marts 2020
Nu er den nye turistbrochure klar til at blive delt ud fra blandt andet VisitKøge på Torvet.  Her er det Ulla Dahllerup, der giver de mange tips videre. Foto: VisitKøge
gallery icon

Se billedserie

Nu er den nye turistbrochure klar til at blive delt ud fra blandt andet VisitKøge på Torvet. Her er det Ulla Dahllerup, der giver de mange tips videre. Foto: VisitKøge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny turistbrochure på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny turistbrochure på gaden
Køge Onsdag - 27. februar 2020 kl. 13:20
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

VisitKøge står nu klar til at uddele deres nye turistbrochure 2020. Med små informationsrige tekster og flotte billeder giver brochuren et godt overblik over de mange herlige oplevelser Køge kommune har at byde på. Det fortæller turistkontoren i en pressemeddedelse, hvor der bliver gjort opmærksom på, at den kommer på dansk, engelsk og tysk.

Brochuren er på 74 sider og inspirerer til mange hyggelige oplevelser for alle aldersgrupper i hele Køgeområdet. Med rutekort og levende billeder af natur og kultur får turister og borgere en brochure, hvor man nemt får overblikket over Køgeområdets mange spændende turistattraktioner.

- Hvert år får vi trykt en ny turistguide over Køgeområdet. Det har vi gjort i over 35 år, og i år er ingen undtagelse, for Køge kommune har rigtig meget at byde på, og det har den altid haft - om end endnu mere med den udvikling der sker! Her er både handelsby, skov, strand og kultur og med vores brochure kan både turister og borgere finde inspiration og nemt få skabt sig et overblik over alle herlighederne her i Køge kommune. Samtidig kan brochuren fungere som et godt værktøj for turistvirksomhederne her i området, så de kan hjælpe deres gæster godt på vej rundt i alle vores mange oplevelser, fortæller Ulla Dahrup fra VisitKøge og forsætter:

- Udover at vi nu står med en flot brochure, så har det også været en spændende proces at producere den. Vi har fået en lang række interessante virksomheder til at annoncere, og det betyder, at vi kan give turisterne brugbar information om shopping, overnatningssteder, kunst- og kulturattraktioner, praktiske oplysninger og nyttige telefonnumre. Det er også takket være annoncørerne, at brochuren i dag ser dagens lys.

Turistbrochuren ligger til fri afhentning på alle danske turistbureauer - herunder også VisitKøge - på udvalgte større rastepladser ved motorvejen, og en række hoteller, vandrerhjem og campingpladser på Sjælland. Derudover får alle medvirkende annoncører tilbud om at have eksemplarer liggende til uddeling. Ønsker man en online version af brochuren, kan man besøge VisitKøges hjemmeside på www.visitkoege.dk, hvor der også ligger yderligere information om alle de oplevelser, der findes rundt om i Køge kommune.

Til sidst nævner VisitKøge nogle sjove fakta fra trykkeprocessen, hvor der er brugt: 7,5 ton papir, 84 stk. trykplader, 150 kg trykfarve, 20 timer på at trykke brochuren, 30 timer på at folde brochuren, timer at lime brochuren sammen og 550 kasser til at pakke brohuren ned i.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk