23. februar 2019
Morten Lønsbo (forrest til ventre) er ny medejer af GLB Revision.
Morten Lønsbo (forrest til ventre) er ny medejer af GLB Revision.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: GLB Revision udvider ejerkredsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GLB Revision udvider ejerkredsen
Køge Onsdag - 15. januar 2019 kl. 10:48
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med virkning fra 1. januar 2019 har Revisionsfirmaet GLB Revision, Statsautoriserede Revisor A/S, udvidet ejerkredsen. Ny medejer og partner er den 37-årige Morten Lønsbo, der har været ansat i firmaet siden 2009.

- Det er nødvendigt at have dygtige og veluddannede folk med ombord for således bedst at kunne betjene kunderne optimalt, og yde den bedst mulige rådgivning, udtaler indehaver Søren Windahl i forbindelse med udvidelsen.

- Jeg er glad og beæret over muligheden for at kunne blive partner umiddelbart efter min afsluttede eksamen til statsautoriseret revisor, siger Morten Lønsbo.

Morten Lønsbo er født og opvokset i Køge, hvor han bor den dag i dag med sin hustru og deres to børn. Fritiden går blandt andet som frivillig hjælpetræner for sønnens fodboldhold i Køge Boldklub.

Siden firmaet blev etableret i 1950'erne har GLB Revision fungeret som økonomisk sparringspartner og rådgiver for kunder, som betjenes fra kontorer i København og Fændediget 13 i Køge.

Firmaet har fem statsautoriserede revisorer, der suppleres af 30 engagerede medarbejdere og er medlem af RevisorGruppen Danmark samt medejere af skatte- og momsrådgivningsfirmaet ReviTax A/S.

Ejerkredsen bag GLB Revision består nu af de fire statsautoriserede revisorer, Søren Windahl, Morten Lønsbo, Allan Østergaard Jørgensen og Søren Deleuran.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk