26. november 2020
Ingvald Holmefjord.
gallery icon

Se billedserie

Ingvald Holmefjord.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farverige indtryk i kulturhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farverige indtryk i kulturhuset

Kunst: Norskfødte Ingvald Holmefjord er næste kunstner på plakaten i Borup Kulturhus.

Køge Onsdag - 03. april 2013 kl. 13:24

Kunst: Norskfødte Ingvald Holmefjord er næste kunstner på plakaten i Borup Kulturhus.

Søndag den 14. april åbner en ny udstilling i Borup Kulturhus, og denne gang er det malerier af Ingvald Holmefjord, der er på programmet.

Ingvald Holmefjord er født i Bergen i 1941 og er uddannet på Bergens Kunst- og Håndværkerskole og efterfølgende på Kunstakademiet i København hos Holger J. Jensen, Søren Hjorth Nielsen og Richard Mortensen. Han har været bosat i Danmark siden 1963 med kortere afbrydelser i Paris, Schweiz og Grækenland. I dag deler han sin tid mellem Danmark og Roquefort des Corbières i Sydfrankrig. Han debuterede i Norge i 1961 og i Danmark på Charlottenborgs Foraarsudstilling i 1963. Holmefjord er medlem af Koloristerne og Huset i Asnæs, og er fast tilknyttet Galleri Salling.

I begyndelsen arbejdede han med en blanding af konkret maleri og abstrakt surrealisme, hvor han skildrede modsætninger mellem det oprindelige og det menneskeskabte. Men fra midten af 80-erne har han arbejdet med naturmotivet omsat i et ekspressionistisk formsprog, hvor koloritten dels er hentet fra impressionisterne, dels i den lyse nordiske helhedstone.

På udstillingen i Borup vises billeder fra de senere år, hvor motiverne er hentet fra hans to opholdssteder Stevns og Roquefort des Corbières i Pyrenæerne.

Der er ferninsering søndag den 14. april kl. 14-16, hvor kunstneren forventes at være til stede, og hvor alle er velkomne. Udstillingen kan ses på fredage kl. 16-18 og lørdage kl. 12-14. For grupper kan der laves aftale om særlig åbning, oplyser Skovbo Kunstforening.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk