15. juli 2018
Stolte og glade elever fra 5.A på Asgård Skole, som stillede op til fotografering efter finalen i Forskningens Døgn.
Stolte og glade elever fra 5.A på Asgård Skole, som stillede op til fotografering efter finalen i Forskningens Døgn.
Foto: Martin Dam Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever fra Asgård Skole fik flot tredjeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever fra Asgård Skole fik flot tredjeplads
Køge Onsdag - 10. maj 2018 kl. 17:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En landsdækkende konkurrence om den bedste videoproduktion om tid var kulminationen på årets skoleprogram under Forskningens Døgn. 5.a fra Asgård Skole i Køge nåede finalen foran 120 andre videofilm fra skoler i hele landet - og vandt tredjepræmien.

Køge: Det var en flok stolte og glade elever fra 5.A på Asgård Skole, som stillede op til fotografering efter finalen i en landsdækkende konkurrence om bedste videoproduktion under Forskningens døgn - klassen løb nemlig med tredjepladsen foran 120 andre klasser.

En underholdende og tankevækkende fortælling om fortiden, nutiden og fremtiden, lavet på video. Sådan lød opgaven for elever i 4. - 6. klasse over hele landet som en del af Forskningens Døgns skoleprogram. Det kan for eksempel dreje sig om, at eleverne mærker tiden, måler tiden eller finder spor af fortiden.

Tid uden ord
5.a havde sammen med deres lærer Rasmus Breuning valgt at indsende et video-bidrag med smukke billeder, der formidler begrebet tid uden ord. For dette bidrag blev de torsdag kåret som tredjeprisvindere.

Køge-eleverne blev fejret ved et stort finaleshow i Dokk1 i Århus med 250 deltagende skoleelever. De blev udtaget af en professionel dommerjury. I begrundelsen for at 5.a fra Asgård Skole skal have tredjepladsen, lyder det:

- Det er tydeligt, at klassen har brugt tid på indholdet, både æstetisk og indholdsmæssigt og, at klassen har tænkt over de filmiske virkemidler. Filmen giver en nærmest filosofisk fornemmelse for tid, og for juryen var holdningen, at filmen er utrolig godt ramt, klippet og fortalt.

En del af Forskningens Døgn
Konkurrencen var en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens døgns skoleprogram, hvor eleverne henover tre uger lærer at tænke som nysgerrige forskere, ved at fordybe sig i tid - fortid, nutid og fremtid. Skoleprogrammet bliver gennemført på 111 biblioteker rundt omkring i landet .

Forskningens Døgn finder sted hvert år i april og er tilrettelagt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk