20. september 2020
- Tag bare et foto af mig - så kan folk blive forargede over, at jeg hamstrer. Det overlever jeg nok, mente Jette Marianne Olsen. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

- Tag bare et foto af mig - så kan folk blive forargede over, at jeg hamstrer. Det overlever jeg nok, mente Jette Marianne Olsen. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-hamstring fra morgenstunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-hamstring fra morgenstunden
Opdateret 12. marts 2020 kl. 13:35
Køge Onsdag - 12. marts 2020 kl. 10:57
Af Anders Fallesen og Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Allerede klokken 8.15 var der kø helt ned til reolerne. Kunderne kommer i bølger, konstaterer varehuschef Jacob W. Danielsen.

Klokken er nu blevet 9.30 og en lind strøm af kunderne forlader fortsat forretningen med vogne proppet med toiletpapir og dagligvarer. Statsminister Mette Frederiksens beroligende formaning på gårsdagens pressemøde om at »vi har en sundhedskrise - ikke en fødevarekrise« har ikke hindret usædvanlig travlhed ved kasserne.

- Vi har masser af varer, men det er jo det dér gen, vi har i os. Det handler om uvished. Det er lidt ligesom under »gærkrisen« i 1990'erne - og vi har da også solgt ti pakker gær til en af vores kunder. Men der er jo ingen grund til at hamstre. Jeg kan ikke forestille mig, at vi løber tør for varer. Hovedkontoret har været forberedt på den her situation i lang tid, understreger Jacob W. Danielsen.

32 toiletruller

En af de hamstrende kunder er Jette Marianne Olsen. Ved selvbetjningskasserne er hun i gang med at betale for 32 ruller toiletpapir og intet andet.

- Jeg har lige været i et par andre forretninger - og der er jo ryddet overalt. Jeg har altid en solid forsyning af toiletpapir på lager, men selvfølgelig ikke lige i dag. Desuden har jeg en gammel nabo, som måske kan få nogle af rullerne. Men tag bare et foto af mig - så kan folk blive forargede over, at jeg hamstrer toiletpapir. Det overlever jeg nok, siger hun.

»Gør som I plejer«

Dagplejemor Bettina Krog er også i gang med at registrere sine varer. Men det er ligesom det plejer, fortæller hun.

- Jeg har lige købt ind til vores frokost og min aftensmad. Jeg handler ind hver dag. Det er jo helt åndssvagt, at folk hamstrer. Tag nu og køb ind til dagen og vejen, som I plejer. Gør som statsministeren siger, opfordrer hun.

Fyldt kummefryser

Ved en anden kasse er Line Munch Larsen i gang med at forsyne to store indkøbsposer med dagligvarer. Men der er ikke tale om hamstring - og så måske lidt alligevel.

- Jeg kommer fra Bornholm og jeg er vant til, at der altid er godt med mad i huset. Og vi har lige købt nyt hus og jeg har glædet mig sådan til at fylde vores kummefryser,. så det har ikke noget med corona at gøre - og så måske bliver man lidt påvirket, mener hun.

Forbud mod hamstring

På samme tid afholder regeringen pressemøde. Her forklarer fødevareminister Mogens Jensen (S), at der på ingen måde er grund til at storindkøbe fødevarer.

- Der er på en lang række områder behov for, at vi gør nogle ting for at sikre, at der ikke opstår problemer i kølvandet på coronasmitten, siger han på pressemødet og tilføjer, at der endda - potentielt - kan blive tale om at indføre forbud mod hamstring.

Han påpeger ifølge Ritzau, at såfremt hamstringen fortsætter, kan butikkerne sætte grænser for, hvor meget hver kunde må købe. Er det stadig ikke tilstrækkeligt, er der mulighed for at indføre forbud mod hamstring.

- Det er klart, at vi er klar til at gøre det, der skal til for at sikre en fornuftig fordeling af fødevarer, hvis der opstår hamstring i stor stil. Det er også derfor, at det må stå klart, at der ikke er nogen grund til at hamstre. Opfordringen herfra er: Stop med det. Handl ind, som du plejer. Der er ikke grund til andet, sagde fødevareministeren ifølge Ritzau.

Jacob W. Danielsen er helt enig:

- Hvis folk bare gør som de plejer, skal det nok gå alt sammen, siger han med et stort smil.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk