25. april 2019
Sabine Borre Larsen (tv) var stækt spillende i holdkampen i Østdanmarksserien mod Skensved 1. Efter at have besejret Ronnie Teining såvel som den nykårede danske mester Stefanie H. Christensen, måtte hun dog se sig slået af Skensveds Anders Jensen(th).
gallery icon

Se billedserie

Sabine Borre Larsen (tv) var stækt spillende i holdkampen i Østdanmarksserien mod Skensved 1. Efter at have besejret Ronnie Teining såvel som den nykårede danske mester Stefanie H. Christensen, måtte hun dog se sig slået af Skensveds Anders Jensen(th).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bordtennisspillere i stærk slutspurt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bordtennisspillere i stærk slutspurt
Opdateret 19. marts 2019 kl. 13:48
Køge Onsdag - 19. marts 2019 kl. 12:38
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste runde i ØBTUs turnering 2018/2019 blev spillet i den forløbne uge og alle Skensveds fire hold var i ilden og vigtige point for en god slutplacering i spil.

Skensved 1 i Østdanmarksserien skulle bruge ét point for at sikre sin forbliven i rækken. Modstanderen var Herlev 3 med den tidligere danske mester og landsholdspiller Sabine Borre Larsen på holdet. Efter flere jævnbyrdige og velspillede singler og to doubler sikrede Skensved sig en sejr på 11-3 og to vigtige point kom ind på kontoen. Skensved 1 fik derved en slutplacering som nummer fire i Østdanmarksserien. På Skensveds hold i kampen mod Herlev 3 spillede Stefanie H. Christensen, Anders Jensen, Ronnie Teining og John Haagensen.

I serie 2 kunne Skensved 2 med en sejr på 11-3 over Lejre 1 avancere fra en tredjeplads til en førsteplads. Førstepladsen ville medføre direkte oprykning til serie 1. Sejren blev »kun« på 10-4 og Skensved 2 får en slutplacering som nummer to i rækken og adgang til kvalifikationskampe om avancement til serie 1. Første kvalifikationskamp om oprykning til serie 1 spilles den 4. april i Skensvedhallen. På Skensveds hold i kampen mod Lejre 1 spillede Jørn Mogensen, Dennis Oreskov, Steen Bjerg og Jess Riis Jensen.

Skensved 3 i serie 3 mødte Slagelse 3 og sikrede sig en smal sejr på 6-4. Holdet avancerede dermed til en slutplacering som nummer tre. For Skensveds Jimmy Petursson havde holdkampen en extra betydning: Kunne han vinde alle sine tre singler ville han blive nummer 1 på rækkens Top 10. Og det lykkedes. Udover Jimmy Petursson spillede Thomas Ensbye og Michael Ringner på Skensveds hold i kampen mod Slagelse 3.

Skensved 4 i serie 4 mødte Lejre 3 og vandt en sikker sejr på 8-2 og får en slutplacering som nummer seks 6 i rækken. På dette Skensvedhold spillede Harry Laursen, Peder Olesen og Freddy Madsen.

Skensved fik tre spillere på Top 10. Ronnie Teining blev nummer fire (35 singlesejre ud af 48 mulige) i Østdanmarksserien. Jimmy Petursson blev nummer ét (42 singlesejre ud af 48 mulige) i serie 3, mens Michael Ringner blev nummer otte (28 singlesejre ud af 45 mulige) i samme række.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk