18. december 2017
Det er fristende at forevige krydset i stemmeboksen, men det må man ikke, for valghandlingen er hemmelig. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Det er fristende at forevige krydset i stemmeboksen, men det må man ikke, for valghandlingen er hemmelig. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det må du ikke i stemmeboksen - og én ting kan sende dig i spjældet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det må du ikke i stemmeboksen - og én ting kan sende dig i spjældet
Opdateret 21. november 2017 kl. 21:00
Køge KV17 - 21. november 2017 kl. 00:19
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det handler kun om et kryds på en seddel, men der er alligevel flere ting, du skal være opmærksom på i stemmeboksen.

arrow Læs også: Køgenserne bliver væk: Færre har stemt end i 2013

Det kan for eksempel være fristende at hive mobilen op af lommen og tage et billede af sin stemmeseddel med krydset på - hvorefter man lægger billedet ud på de sociale medier med en opfordring om at stemme i samme lejr.

Men det må du ikke, for i Danmark er alle valg i princippet »hemmelige«, forstået på den måde, at hvad der sker i boksen - det skal blive i boksen! Lidt i samme boldgade er det også helt fint at have små børn med ind bag forhænget, men når de selv kan læse, hvad der står på stemmesedlen, så skal de i princippet blive udenfor.

Når så stemmesedlen er lagt i valgurnen kan man bagefter diskutere, hvorfor krydset blev sat ved det ene eller det andet bogstav.

Der er dog formelt set ingen straf forbundet med for eksempel at tage billeder i stemmeboksen, for det er ikke omfattet af Valgloven.

Der ér dog visse ting, der helt klart er forbudt og som kan medføre en straf, hvis man ikke overholder reglerne.

Afgivningen af stemmer ved et valg er en helt personlig sag og det betyder, at man ikke kan stemme ved fuldmagt og at man naturligvis heller ikke må udgive sig for andre, når man afgiver sin stemme til valget. Man kan faktisk få op til to års fængsel, hvis man laver valgsvindel.

Der er også en række ting, man skal afholde sig fra i stemmeboksen - ellers bliver ens stemme regnet for ugyldig.

Hvis man nu har børn med ind bag forhænget, så må de ikke tegne en flot lille bil på stemmesedlen - ligesom man heller ikke selv skal tilføre stemmesedlen anden udsmykning end det påkrævede kryds. Hvis man sætter det forkert eller ombestemmer sig i sidste sekund, så skal man bede en af de valgtilforordnede om en ny stemmeseddel. Hvis den først havner i stemmeboksen, så fanger bordet.

Hvis man har sat flere kryds, andre tegn eller prøvet at rette med viskelædere, så bliver stemmesedlen kendt ugyldig.

På valgdagen skal man selvfølgelig helst huske sit valgkort, men man kan godt stemme, selvom man har glemt kortet. Det kræver gyldig legitimation i form af for eksempel sygesikringsbevis, kørekort eller pas.

Men grundlæggende er det jo meget nemt at udøve sin demokratiske ret - og pligt. Det kræver bare, at man går ind bag forhænget, finder det ønskede parti/person og sætter et enkelt kryds, for derefter at folde sedlen sammen og putte den i boksen.

Hav et godt valg.

arrow Video: Markant lavere stemmeprocent på det største valgsted
21. november 2017 kl. 20:26 Opdateret: kl. 20:37
arrow Jonny styrer valget for fjerde gang
21. november 2017 kl. 15:11 Opdateret: kl. 13:19
arrow Sidste skolevalg i Lellinge
21. november 2017 kl. 14:00 Opdateret: kl. 13:09
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk