21. februar 2019
En tredjedel af Linie 3 alias Anders Bircow, var hovednavn da der søndag var sommerens første koncert på Amfi Vestsjælland. Musikken stod Holbæk Symfoniorkester for, mens Jyderup Sangkor var kor.
gallery icon

Se billedserie

En tredjedel af Linie 3 alias Anders Bircow, var hovednavn da der søndag var sommerens første koncert på Amfi Vestsjælland. Musikken stod Holbæk Symfoniorkester for, mens Jyderup Sangkor var kor.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: En tredjedel Linie 3 åbnede amfiteateret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: En tredjedel Linie 3 åbnede amfiteateret
Opdateret 05. juni 2017 kl. 12:24
Kalundborg - 05. juni 2017 kl. 12:05
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var kun kort inden Holbæk Symfoniorkester gik på scenen på Amfi Vestsjælland søndag eftermiddag, at regnvejret over Bregninge endelig stoppede. En del vand havde dog samlet sig i teltdugen over scenen, og med et gevaldigt plask, faldt vandet med et ned over scenegulvet, hvilket blandt andet kostede en violinist sin bue.

Orkesteret tog dog oplevelsen med højt humør, og da dagens hovednavn den danske sanger, skuespiller og komiker Anders Bircow, der nok er mest kendt som en tredjedel af Linie 3, gik på scenen, og sang de første strofer af Admiralens Vise fra operetten Pinafore, havde orkesteret og publikumfor længst glemt alt om vind og vejr.

Desværre havde de tunge truende regnvejrsskyer medvirket til, at en stor del af det potentielle publikum havde valgt at blive hjemme denne søndag, hvorfor der var masser af tomme siddepladser rundt omkring på Amfi Vestsjælland.

Hverken Holbæk Symfoniorkester eller Anders Bircow lod sig dog mærke af det, og sang og spillede sig gennem numre såsom »Gladiatorernes Indtogsmarch« og »Livets Glæder«, så tonerne gav genlyd langt udover amfiteateret.

Udover orkesteret og solisten deltog også Jyderup Sangkor i koncerten.

Der er planlagt flere andre koncerter og arrangementer på Amfi Vestsjælland i sommeren. Blandt et kortræf den 18. juni hi amfiteateret. Den 23. juni er der sankthansbål og den 16. juli optræder Ester Brohus med band i Bregninge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk