23. juni 2021
Ordstyrer Bjarne Robdrup er første fra venstre. Bag ham Jonas Ghiyati (SF), Anne Grete Kamilles (AL), Jeppe Hedegaard Sørensen (R), Jesper W. Hansen (K), Tonny Voldby Pedersen (NB), Jacob Jensen (V), Jeppe Jakobsen (DF), Eva Flyvholm (EL), Rasmus Horn Langhoff (S), Emil Blücher (LA). Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Ordstyrer Bjarne Robdrup er første fra venstre. Bag ham Jonas Ghiyati (SF), Anne Grete Kamilles (AL), Jeppe Hedegaard Sørensen (R), Jesper W. Hansen (K), Tonny Voldby Pedersen (NB), Jacob Jensen (V), Jeppe Jakobsen (DF), Eva Flyvholm (EL), Rasmus Horn Langhoff (S), Emil Blücher (LA). Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veltimet normeringsaften på Postgaarden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veltimet normeringsaften på Postgaarden
Opdateret 29. maj 2019 kl. 08:07
Kalundborg - 28. maj 2019 kl. 23:10
Af Martin Stokkebro Moestrup

Tirsdag aften sendte TV2 dokumentaren Daginstitutioner bag facaden, der ifølge stationen selv afslører »omsorgssvigt og andre kritisable forhold i københavnske daginstitutioner«.

Timingen var derfor perfekt, da netværket »bedre normeringer - Kalundborg« havde valgt samme aften til at holde vælgermøde på Postgaarden med overskriften »Bedre vilkår for børn og familie«.

Af samme årsag havde TV2 sendt et hold ud for at dække mødet, der havde deltagelse af ti veloplagte folketingskandidater. De var under kyndig ledelse af ordstyrer Bjarne Robdrup, erfaren journalist fra Nordvestnyt Kalundborg.

Selve grunddiskussionen om, hvorvidt der skal være faste normeringer i daginstitutionerne, kom naturligt nok til at fylde meget på vælgermødet. Bedre normeringer - Kalundborg lægger selv op til en normering, der hedder tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i daginstitutionerne.

I politikerpanelet var man dog bogstaveligt talt delt på halv i spørgsmålet - fem var for og fem imod minimumsnormeringer. SFs Jonas Ghiyati lagde sig på linje med Bedre normeringer - Kalundborg.

- Vores daginstitutioner er mega pressede, og jeg bliver så vred, når jeg hører, at en voksen skal stå alene med 18 børn. Derfor skal vi have faste normeringer, sagde han.

- Hvis vi skal have minimumsnormeringer indført har vi brug for cirka 10.000 flere ansatte. Det vil koste cirka fire milliarder kroner årligt. Det er en stor udskrivning, men det er så vigtigt at prioritere det, sagde en anden af normeringstilhængerne, Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Venstre går ikke ind for minimumsnormeringer, og Jacob Jensen kunne ikke se, hvor de 10.000 nye ansatte skulle komme fra.

- Vi har ikke 10.000 ledige pædagoger, men vi vil gerne være med til at uddanne nogle flere, sagde han.

- For mig er minimumsnormeringer planøkonomi. Det betyder, at du smører et relativt lille beløb ud over en masse institutioner. Jeg vil hellere kigge på de konkrete behov på de enkelte institutioner og så sætte ind der, hvor behovet er, sagde en anden nromeringsmodstander Jesper W. Hansen (K).

Radikale Venstres Jeppe Hedegaard Sørensen havde en ganske særlig valgplakat med, som hans børn havde malet sammen med nogle venner. Han tog udgangspunkt i sin periode som kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg fra 2013-2017 i sin opbakning til faste normeringer.

- Det eneste der virker, tror jeg på efter at have siddet i børn- og familieudvalget og lavet budgetter i Kalundborg Kommune, det er minimumsnormeringer. Præcis som vi har maksimumselevtal i skolerne. Det fungerer fint, sagde han.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk