18. august 2019
Der er kommet tre huller i asfalten på Røsnæsvej som følge af skybruddet lørdag. Kloaktekniker ved Kalundborg Forsyning har aldrig oplevet noget lignende. Foto: Tanja Døj
Der er kommet tre huller i asfalten på Røsnæsvej som følge af skybruddet lørdag. Kloaktekniker ved Kalundborg Forsyning har aldrig oplevet noget lignende. Foto: Tanja Døj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejhuller på Røsnæs er usædvanlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejhuller på Røsnæs er usædvanlige
Kalundborg - 14. august 2019 kl. 18:29
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skybruddet, der ramte Kalundborg lørdag omkring middag har åbenbart ikke kun efterladt et hul i asfalten på Røsnæsvej, men hele tre.

arrow Læs også: Skybrud efterlader kæmpehul på Røsnæsvej

Det oplyser kloaktekniker hos Kalundborg Forsyning Jens Peter Johansen, der aldrig har oplevet noget lignende i Kalundborg Kommune, men kun har hørt om det fra andre steder.

- Det sker ikke tit, men det kan ske, når der kommer ekstreme regnperioder. Der kom jo ekstremt meget vand på tre timer, lyder det fra kloakteknikeren, der også kan oplyse, at flere vejdæksler fløj af under skybruddet som følge af vandpresset fra neden.

Kalundborg Forsyning har indtil videre taget ansvaret for hullerne i asfalten, da det er deres rør og brønde, der løber under Røsnæsvej.

Jens Peter Johansen kan endnu ikke fortælle, hvordan hullerne er opstået, men et bud kunne være, at de kraftige vandmasser, der kom på meget kort tid under skybruddet, har forårsaget et voldsomt tryk på rørene.

- Hvis vandet ikke kan komme hurtigt nok afsted i ledningerne, så skal det jo komme op et sted, siger han og henviser til, at et rør under vejen kan være sprunget, så asfalten er blevet revet af som følge.

Kalundborg Forsyning regner med at udbedre skaderne indenfor de næste to uger. Inden arbejdet kan gå i gang, skal forsyningen indhente en tilladelse fra kommunen til at grave og finde ud af, hvilke strømledninger, der ligger i jorden for ikke at ødelægge noget.

I forbindelse med gravearbejdet vil der være spærret omkring hullerne i et par timer eller mere afhængig af, hvad man finder under jorden, oplyser kloakteknikeren.

Indtil videre er der lagt plader over alle huller, så biler frit kan passere.

Det største hul er på Røsnæsvej lige ved Tjørnebakken og måler tre kvadratmeter. De to andre er på henholdsvis halvanden og en kvadratmeter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk