24. oktober 2021
Jacob Jensen (V) - her i samtale med medlemmer af Beskyt Jammerland Bugt, kan ikke, siger han, umiddelbart læse noget konkret ud af ministerens svar. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Jacob Jensen (V) - her i samtale med medlemmer af Beskyt Jammerland Bugt, kan ikke, siger han, umiddelbart læse noget konkret ud af ministerens svar. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V: - Tvetydigt svar fra minister i bugten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

V: - Tvetydigt svar fra minister i bugten
Kalundborg - 21. september 2021 kl. 18:12
Af Bjarne Robdrup

Den endelige afklaring af, om Jammerland Bugt bliver hjemsted for et antal havvindmøller eller ej, ligger fortsat, og på niende år, i Energistyrelsen. Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, fastholder sin modstand mod etablering af møller, og han stiller fortsat spørgsmål i sagen til miljøminister Lea Wermelin (S).

Dem svarer ministeren så på. Men spørgsmål og svar bringer ikke de to partier nærmere. Man fristes til at sige tværtimod:

- Jeg hæfter mig ved, at ministerens svar er tvetydigt på spørgsmål om, hvorvidt miljøministeriet vil foranledige, at der indhentes det nødvendige datagrundlag i forhold til fugletræk og antali bugten., siger Jacob Jensen og uddyber:

- På den ene side siger hun, at hun ikke agter at indhente data - det er min udlægning - men af svaret fra Lea Wermelin fremgår det også:

»Data om andre geografiske områder indhentes almindeligvis i forbindelse med konkrete sager og ansøgninger om anlæg, som kræver habitat- eller VVM-vurdering. Det er den myndighed, som skal træffe afgørelse i en konkret sag, som vurderer, om der er indhentet tilstrækkelige oplysninger«.

Det må jo betyde, siger Jacob jensen, at der skal indhentes det nødvendige datagrundlag, hvis man skal lave den slags anlæg, som der planlægges med i Jammerland bugt.

Det er i hvert fald min klare forventning, at data om fuglebestanden i området indhentes, uanset om EU eller regeringen planlægger med at udlægge det til fuglebeskyttelsesområde eller ej. Og jeg går da ud fra, at miljøministeren vil tage et stærkt miljøhensyn, inden hun og S-regeringen, der normalt omtaler sig selv som "en regering med historisk grønt mandat", kan tillade, at der laves store anlægsprojekter i et givet område.

Konkret beder Jacob Jensen som medlem af Miljø- og Fødevareudvalget ministeren »forholde sig til, hvorvidt man agter at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag over relevante fuglearter, der tilbagevendende findes i Jammerland Bugt i forhold til at kunne vurdere, om området

berettiger eller forpligter til udpegning som et fuglebeskyttelsesområde?«

Lea Wermelin svarer, at Miljøministeriet indhenter data om natur og miljø i det statslige overvågningsprogram, NOVANA. Her indsamles blandt andet landsdækkende data om 54 trækfuglearter omfattet af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, herunder også trækfuglearter, der kan forekomme i Jammerland Bugt:

»Data indhentes med det formål at opfylde EU-rapporteringsforpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen samles herudover data for de fuglebeskyttelsesområder, der har trækfugle på udpegningsgrundlaget. Overvågningen dækker således ikke alle geografiske vandområder og ikke

Jammerland Bugt, hvorfor der er begrænset statslig viden om større forekomster i bugten«.

I svaret skriver Lea Wermelin videre, at »Miljøministeriet ikke af egen drift indhenter data fra alle land- eller vandområder med henblik på at

vurdere, om der kunne være grundlag for udpegning af nye fuglebeskyttelsesområder. Data om andre geografiske områder indhentes almindeligvis i forbindelse med konkrete sager og ansøgninger om anlæg, som kræver habitat- eller VVM-vurdering. Det er den myndighed, som skal

træffe afgørelse i en konkret sag, som vurderer, om der er indhentet tilstrækkelige oplysninger«.

Ministeren henviser til, at »EU-Kommissionen, som det er udvalget bekendt, har rejst en pilotsag mod Danmark med henblik på supplerende udpegning af marine fuglebeskyttelsesområder. I denne sag indgår Jammerland Bugt ikke«.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk