20. september 2021
Der er kun kørsel ad Holbækvej ind til Kalundborg, mens renoveringen pågår. Men det kan senere blive besluttet helt at lukke Holbækvej. Foto: Bjarne Robdrup
gallery icon

Se billedserie

Der er kun kørsel ad Holbækvej ind til Kalundborg, mens renoveringen pågår. Men det kan senere blive besluttet helt at lukke Holbækvej. Foto: Bjarne Robdrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Totallukning af vej kan måske give besparelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Totallukning af vej kan måske give besparelse
Kalundborg - 23. juli 2021 kl. 19:24
Af Bjarne Robdrup

Holbækvej i Kalundborg er ensrettet året ud under den omfattende renovering frem til rundkørslen Kåstrupvej/Stejlhøj. Men det kan ikke udelukkes, at Holbækvej lukkes helt - og at trafikken - som nu - ledes ad Stejlhøj.

Sagsansvarlig, konsulent Jan Krause:

- Vi har bedt entreprenør på projektet, Benny Petersen A/S, om at undersøge konsekvenserne af at lukke Holbækvej helt ned, fordi vi gerne vil vurdere, hvorvidt vi kan spare penge på det samlede projekt - og forkorte anlægsprocessen. Der ligger ikke i det, at Holbækvej bliver lukket helt. Det er som sagt en beslutning, vi i givet fald først kan træffe, når entreprenøren vender tilbage, siger Jan Krause.

Det projekt, som er lagt på bordet nu, koster 15 millioner kroner for den samlede entreprenørydelse. Selve arbejdet forventes at være afsluttet tæt på årsskiftet. Der er dog fortsat resterende vejarbejder, som først kan pågå i 2022, eksempelvis den afsluttende asfaltering.

- Det samlede projekt koster som nævnt 15 millioner kroner, men det kan ikke udelukkes, at det kan gøres lidt billigere, såfremt arbejdsprocccesen kan fremskyndes, hvis vi lukker ned for al trafik på Holbækvej.

- Det er det, vi gerne vil have beregnet, siger Jan Krause.

Bilisterne, der dirigeres ad Stejlhøj under renoveringen, har naturligvis bemærket, at også omkørselsvejen er ensrettet.

- Det skyldes blandt andet, at det eksisterende regnvandsbassin i området skal gøres større, tilføjer planlæggeren.

Ligesom ved renoveringen af den forrige strækning af Holbækvej foretages renoveringen i et tæt samarbejde mellem Kalundborg Forsyning og Kalundborg Kommune for at koordinere og optimere arbejdet på strækningen.

Kalundborg Kommune skal etablere cykelsti i begge sider af Holbækvej, ligesom der anlægges nyt fortov i den nordlige side fra byen og frem til rådhuset.

Kalundborg Forsyning renoverer vand- og fjernvarmerørene, da de er af ældre dato og nedslidte. Kalundborg Forsyning har allerede i den forgangne periode etableret fjernvarme fra Stejlhøj 24 og op til rundkørslen, og det er også forsyningen, der er »på« først i processen.

Det er Kalundborg Kommune, der renoverer vej­arealet, som også omfatter en udvidelse af cykelstier på hele strækningen og med anlæg af fortov frem til rådhuset.

Den omfattende renovering indebærer naturligvis også, at de nært beliggende husstande berøres. Hver enkelt berørt husstand er derfor kontaktet om aftaler om, hvordan arbejdet bliver udført på deres ejendomme.

Trafikomlægninger
Fra onsdag i sidste uge er der etableret ensretning på den berørte del af Holbækvej og trafikomlægning via Rynkevangen, Elise Sørensens Vej, Stejlhøj og Biotekparken.

- Det vil beklageligvis give gener for trafikanterne på strækningen, men vi håber på trafikanternes tålmodighed og at borgerne synes det har været hele besværet værd, når en flot og sikker indfaldsvej til Kalundborg står færdig. Det vil stadig være muligt for cyklister og gående at benytte Holbækvej i begge retninger via en midlertidig dobbeltrettet fællessti i den nordlige del af vejen, har Jan Krause udtalt.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk