16. oktober 2021
Tre af veteranbanerne stillede op til dampdagene med tre køreklare damplokomotiver, TKVJ nr. 12, SJ 1307, og, fra Høng, DSB K 564, som sammen med museets DSB K 563 leverede levendegørelse af en svunden tid ved jernbanerne - en vigtig del af vor fælles kulturarv.
gallery icon

Se billedserie

Tre af veteranbanerne stillede op til dampdagene med tre køreklare damplokomotiver, TKVJ nr. 12, SJ 1307, og, fra Høng, DSB K 564, som sammen med museets DSB K 563 leverede levendegørelse af en svunden tid ved jernbanerne - en vigtig del af vor fælles kulturarv.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Togveteraner til dampdage på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Togveteraner til dampdage på Fyn
Kalundborg - 21. september 2021 kl. 16:27
Af Bjarne Robdrup

Der var bestilt fest og dampdage på Danmarks Jernbanemuseum og Dansk Veterantogs Fællesrepræsentations 25-års jubilæum på Fyn, og Vestsjællands Veterantog var - naturligvis - med. Både med togfolk og tog i kraft af damplokomotivet DSB K 564, fortæller Ole-Christian Munk Plum,

Og der var mange jernbaneentusiaster og andre gæster, som nød synet af ikke færre end fire damplokomotiver i fuld aktivitet, heraf tre fra veteranbaneklubberne.

Sydjyllands Veterantog kom kørende til Odense med TKVJ 12 for egen damp fra Lunderskov.

Lang tur for K 564
- Damplokomotiverne SJ S 1307 fra Nordsjællands Veterantog, og DSB K 564 fra Vestsjællands Veterantog, blev trukket til og fra Odense, fordi der ikke må køres med opfyrede damplokomotiver i Storebæltstunnellen. Det lokale damplokomotiv K 564 blev kørt fra Nordvestsjælland via Roskilde til Slagelse og trukket af en MY til Fyn. Det var i øvrigt første gang, at SJ S 1307 var vest for Storebælt. Danmarks Jernbanemuseum stillede med damplokomotivet DSB K 563.

Ole-Christian Munk Plum fortæller også, at på skift kørte lokomotiverne med tog på museets egen 1 km strækning mod Åløkke Allé, og på »rejsen« fik passagerne »kulrøg og dampslag« for alle pengene, mens jernbaneentusiasterne forevigede de forskellige oprangeringer med nutidens digitale kameraer og videooptagere.

Foruden de opfyrede lokomotiver var mange af museets damplokomotiver udstillet udenfor museets bygninger.

Lørdag markeredes 25-års jubilæet for Danske Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF), hvis primære formål er at repræsentere veteranbanerne overfor myndighederne med henblik på at have en effektiv kontakt mellem parterne, men også for at hjælpe med til at banerne kan opfylde de sikkerhedskrav, der stilles i veteranbanebekendtgørelsen.

Masser af tilskuere
Ved en lille reception gav DVF's formand, Anders Dørge, et lille historisk tilbageblik på arbejdet gennem de 25 år, og han sluttede med at nævne de store udfordringer, veteranbanerne står overfor med overgangen til nyt signalsystem på de kommercielle banestrækninger, ERTMS. Forhåbentlig findes der en fornuftig løsning, og han glædede sig over, at der til at løse den opgave er afsat 20 millioner kroner »Infrastrukturplan 2035«, som blev indgået med alle folketingets partier 28. juni.

Senere lørdag eftermiddag trak de to K-maskiner fem vogne fyldt med glade passagerer til Nyborg og tilbage til Odense. Undervejs blev toget fulgt af mange tilskuere, der havde taget opstilling på marker og veje langs banen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk