24. april 2019
Torsdag den 21. marts bliver der holdt åbningsfest for Symbs nye hus på Kalundborg Station. Foto: Peter Andersen
Torsdag den 21. marts bliver der holdt åbningsfest for Symbs nye hus på Kalundborg Station. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Symb ser frem til åbning af Symb-hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Symb ser frem til åbning af Symb-hus
Kalundborg - 19. marts 2019 kl. 06:28
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle er velkomne til den store åbningsfest i Symbs nye lokaler på Banegårdspladsen 2. På dagen fejres både en åbningsfest og foreningens tre-års fødselsdag.

- Ligesom Symb er for alle, er denne fest for alle. Til festen vil der være flere, der siger nogle ord, og vi har planlagt en særlig åbningsceremoni. Der vil være masser af spændende mennesker, mulighed for at se de nye lokaler og selvfølgelig en bar med billige drinks, siger Louise Kolbjørn, idékvinde og leder af Symb.

Det er fra klokken 16 til 19, og under arrangementet vil være indlagt små overraskelser til de fremmødte.

Lokale skal drive stedet
Siden det blev kendt i lokalsamfundet, at Symb flytter ind på stationen i Kalundborg, har flere lokale aktører henvendt sig.

Der er indledt en række dialoger om mulige samarbejder med både lokale foreninger, og med kommunale aktører, der ser nye muligheder i at samarbejde med en foreningsdrevet, socialøkonomisk virksomhed som Symb.

Og det er netop den type aktiviteter, DSB Ejendomme havde for øje, da de lejede lokalerne på stationen ud til Symb:

- I DSB har vi en række tomme og halvtomme stationer fordelt ud over hele landet. Vi arbejder målrettet på at få lejet dem ud, så de igen kan blive et aktiv i lokalsamfundet, og her passer Symb på Kalundborg Station perfekt ind. De skaber liv og aktivitet på stationen, og samtidig arbejder de målrettet på at engagere og skabe relationer til byen, hvilket er en styrke for projektets forankring i lokalsamfundet, siger underdirektør i DSB Ejendomme, Jes Transbøl.

Symb sætter også pris på samarbejdet med DSB.

- En stor tak til DSB for en både professionel og menneskelig god behandling for at det er lykkes at etablere lokaler til Symb. Det nye Symb-hus vil både udfra beliggenheden og bygningens muligheder komme mange borgere og virksomheder i Kalundborg kommune til gavn. Det giver os nye muligheder for at skabe meningsfulde aktiviteter, siger Symbs formand, Peter Joensen, og tilføjer:

- Det er lidt symbolsk, at Symb skaber fællesskaber gennem relationer og DSB. Jeg tror, DSB og Symb bliver et meget værdifuldt fællesskab.

Symb er for børnefamilier, studerende, tilflyttere, unge, ældre, iværksættere, kort sagt alle, der har lyst til at engagere sig i lokalsamfundet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk