20. juni 2018
Brand i City Market i Kalundborg fredag aften. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
gallery icon

Se billedserie

Brand i City Market i Kalundborg fredag aften. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor udrykning til brand i købmandsbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor udrykning til brand i købmandsbutik
Opdateret 26. maj 2018 kl. 17:11
Kalundborg - 26. maj 2018 kl. 00:21
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdatering:

Lørdag eftermiddag kunne politiet endnu ikke sige noget om brandårsagen.

arrow Læs også: Butiksbrand: To mænd varetægtsfængslet

- Vi anser branden som mistænkelig. Derfor efterforsker vi den fortsat, fortæller Rene Søe Pedersen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Han oplyser endvidere, at den tilskadekommende ansatte fra City Market er blevet udskrevet fra hospitalet.

Den oprindelige artikel:

En brand i købmandsbutikken City Market på hjørnet af Slagelsevej og Holbækvej lige ved rundkørslen medførte fredag aften dramatiske scener i Kalundborg. Branden opstod cirka ved 22-tiden, da butikken skulle til at lukke. Indehaver Ali Rezek havde forladt butikken kun tre kvarter tidligere og var blevet afløst af en ansat.

- Min ansatte skulle til at lukke og låse, da han hørte en lyd omme i et baglokale. Da han gik om for at checke det og åbnede døren ind til rummet, stod der en kraftig flamme ud, der brændte ham, fortæller Ali Rezek.

Den ansatte er nu kørt på Holbæk Sygehus med forbrændinger, og Ali Rezek understreger, at han kun genfortæller, hvad han lige hurtigt fik at vide af den ansatte, før han blev kørt væk i ambulancen. Det lille rum er et, som de normalt ikke bruger, fortæller Ali Rezek, der åbnede City Markert så sent som i slutningen af februar i år.

Ved 23-tiden var der fyldt med brandfolk, politimænd og udrykningskøretøjer foran City Market. Ifølge Jesper Christensen, indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen, var branden hurtigt under kontrol.

- Men det er standard, at vi rykker så talstærkt ud, når der er tale om en brand i en beboelsesejendom, fortæller han.

Selve brandårsagen er det op til politiets teknikere at finde frem til. Steen Aarenstrup, indsatsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi, var også til stede, men han kunne ikke fortælle meget.

- Vi venter på teknikerne, der endnu ikke er kommet herud, fortalte han ved 23.30-tiden fredag.

Ifølge nogle af de brandmænd, der var inde og slukke ilden, var der godt gang i flammerne. Selv om man kunne se, at mange varer var intakte, forventede de, at alt skal smides ud på grund af røgen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk