19. juli 2018
Steffen Lund, der er direktør for EUC Nordvestsjælland, glæder sig over modtagelsen af den nye elektrikeruddannelse, der begynder til sommer. Foto: Peter Andersen
Steffen Lund, der er direktør for EUC Nordvestsjælland, glæder sig over modtagelsen af den nye elektrikeruddannelse, der begynder til sommer. Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor optimisme om ny elektrikeruddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor optimisme om ny elektrikeruddannelse
Kalundborg - 14. april 2018 kl. 08:25
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til august slår EUC Nordvestsjælland dørene op for den nye elektrikeruddannelse i Kalundborg, og allerede nu mærker direktør Steffen Lund stor opmærksomhed omkring det nye tilbud til unge, som vil have en erhvervsuddannelse, der i den grad udfordrer intellektet og stiller krav til matematiske evner.

- Vi er meget tilfredse med den modtagelse, vi har fået. Der har været massiv opbakning fra alle sider, og vi glæder os til at komme i gang. Som det ser ud nu, har vi 17 unge mennesker, der starter på første halvdel af grunduddannelsen til sommer. Det er vi vældig begejstrede over - også når man tager i betragtning, at vi først fik de sidste godkendelser helt på plads en uge inden ansøgningsfristen, siger Steffen Lund, der igennem hele forløbet har været imponeret over lokalsamfundets velvilje over for den nye uddannelse.

- I mine 20 år i den her branche har jeg ikke tidligere oplevet en sådan grad af opbakning som den, Kalundborg Kommune, erhvervsrådet og de lokale virksomheder og elektrikerfirmaer har givet os. De har siddet med i arbejdsgrupper, og ved fælles hjælp har vi på under et år udviklet en god idé til et færdigt uddannelsestilbud. Det har jeg heller ikke været med til før. Det viser noget om, hvor meget lokallivet støtter op om væksten i Kalundborg, og så taler det selvfølgelig ned i et behov fra de lokale virksomheder, som virkelig efterspørger elektrikere i fremtiden. Uddannelsen passer enormt godt ind i den industri, vi har i Kalundborg, siger direktøren.

Det er dog ikke sikkert, at alle de startende elever vælger elektrikervejen. De første 20 uger bygger nemlig på et fælles grundforløb, og først derefter vælger man at specialisere sig til enten elektriker eller procesoperatør.

Efter yderligere 20 uger med specialisering i en af de to retninger skal man ud at finde en læreplads.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk