10. maj 2021
Varehuschef Kirsti Thygesen i nonfood-afdelingen af varehuset. Her er der solgt rigtig mange varer de seneste måneder. Foto: Jørn Nymand
gallery icon

Se billedserie

Varehuschef Kirsti Thygesen i nonfood-afdelingen af varehuset. Her er der solgt rigtig mange varer de seneste måneder. Foto: Jørn Nymand
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor opbakning fra kunder til Kvickly-initiativ: Handelslivet i Kalundborg skal åbne med et brag af en fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor opbakning fra kunder til Kvickly-initiativ: Handelslivet i Kalundborg skal åbne med et brag af en fest
Kalundborg - 15. februar 2021 kl. 08:37

Så snart statsminister Mette Frederiksen genåbner de mange coronalukkede butikker, så vil Vores Kalundborg i samarbejde med Kvickly Kalundborg have en plan klar for, hvordan byen skal markere, at man er på vej mod mere normale tider, hvor man igen kan shoppe i alle byens butikker og nyde en kop kaffe på cafeerne og spise et måltid mad på restrauranterne.

Under coronapandemien har Kvickly haft et større salg af nonfood (ikke-dagligvarer) end normalt, og det er midler fra det mersalg, som Kvickly har lagt i en pulje, der skal genåbne Kalundborg med et brag, så snart mulighederne viser sig.

- Det skal naturligvis ske med hensyntagen til de restriktioner, som der nok stadig vil være på det tidspunkt, men vi satser på at få lavet en åbningsfest, som viser det sammenhold, der er i Kalundborg og som vi alle i den grad har brug for, siger direktør Keld Haapanen, Kalundborg Brugsforening.

Sammen med varehuschef I Kvickly, Kirsti Thygesen, har han holdt møde med de to formænd for Vores Kalundborg, Glenn Swärd og Brian Sønder, og nu er de første skridt taget i bestræbelserne på at finde den måde, hvorpå man bedst anvender de mere end 200.000 kroner, som Kvickly er parat til at støtte med for at sætte gang i handelslivet igen.

- Det er fantastisk. Vi er lykkelige for, at Kvickly på den måde vil være med til at sætte gang i handelslivet igen, siger Glenn Swärd.

Medlemmerne i Vores Kalundborg er meget velkomne til at komme med input til formændene, hvis de har gode ideer til, hvordan man bedst kan gribe genåbningen an, så den når ud til og gavner så mange butikker som muligt.

Hos Kvickly går man ind for sund konkurrence og ønsker at være en del af et levende handelsmiljø - det kræver også levende specialbutikker. Efter corona-nedlukningen er mange hårdt pressede, så for at sikre, at der også i fremtiden er liv i midtbyen, bruger man overskuddet af ekstra salget af nonfood-varer til bl.a. markedsføring af de specialbutikker, som lige nu er lukkede. Det er til fælles gavn for alle parter.

- Derudover vil vi også bruge nogle af midlerne på at modernisere Shop Sjællands hjemmeside, så endnu flere får lyst til at benytte den, oplyser Keld Haapanen.

Men først og fremmest slår Kvickly fast via en stor kampagne, at »Gode naboer er guld værd«. Og som medlemsejet andelsvirksomhed er Kvickly optaget af byens fællesskab og ønsker levede byer med handel og aktivitet og ikke triste, tomme ruder på byens centrale pladser.

Varehuschef Kirsti Thygesen fortæller, at medarbejderne i Kvickly er stolte over, at deres arbejdsplads på den måde vil være med til at sætte gang i handelslivet igen.

- Vi er naturligvis også glade for, at så mange har valgt at handle hos os, så vi er i stand til at donere det store beløb. Men når vores kollegaer ikke har haft samme forudsætninger som os under coronapandemien, så vil vi gerne give den ekstra fortjeneste vi har fra haft fra vores mersalg til igen at få sat gang i det handelsliv, som er så nødvendigt for os alle - både butikker og kunder.

Initiativet fra Kvickly får mange, mange postive tilkendegivelser på Facebook, hvor varehuset storroses for på den måde at være villige til at dele ud til de butikker, der er hårdt ramt af coronalukningen.

Superflot initiativ«, »Fantastisk god stil« Overskud og samfundssind«, »Flot gestus - vi skal hjælpe hinanden i den svære tid«, »Ligger mine fremtidige indkøb i Kvickly, go stil«, »Hvor er I gode. Det må vist kaldes samfundssind«, »Respekt for Kalundborg Brugsforening«, »Hvor er jeg stolt over mit lokale supermarked. Glad for, at jeg gennem mine indkøb kan være med til at støtte op om butikkerne i byen.«

Det er blot nogle af de mange kommentarer, som Kvickly har fået på Facebook og som er med til at understrege, at der er opbakning fra kunderne til det ekstraordinære tiltag.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk