23. oktober 2018
Eng og skov og et godt stykke til nærmeste nabo. Her har krigsmærkede veteraner nu fået et fristed, når de har brug for at komme væk og være sig selv.
gallery icon

Se billedserie

Eng og skov og et godt stykke til nærmeste nabo. Her har krigsmærkede veteraner nu fået et fristed, når de har brug for at komme væk og være sig selv.
Foto: Ole Brandt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Shelterplads for krigsveteraner indviet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Shelterplads for krigsveteraner indviet
Kalundborg - 08. juni 2015 kl. 11:18
Af Ole Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mads Jacob Møller havde i nogen tid puslet med tanken om, at hans skov og eng ved Spangvej i Kaldred kunne gøre gavn som et fristed for mennesker, der har været udsat for grufulde og smertefulde oplevelser.

Sidste sommer mødte han Jette og Henrik Zacharias Nielsen fra Kalundborg ved en sommerfest i Bjergsted og luftede tanken for dem.

Det var ikke tilfældigt. Ægteparret fra Kalundborg oplevede i oktober 2009 det værste, forældre kan komme ud for. Deres 22-årige konstabel-søn Rune blev kvæstet af en landmine under patruljering i Helmand-provinsen i Afghanistan. 17 dage efter døde han på Rigshospitalet i København.

Mads Møllers inviterer et stykke tid senere Jette og Henrik Nielsen på middag og uddyber sine visioner for engen og skoven ved Spangvej i Kaldred.

- Jeg kontakter Veterancentret i Ringsted, som anbefaler, at sådan et projekt skal være lokalt funderet, og de henviser til en nyligt oprettet lokalafdeling af veteranforeningen De Blå Baretter, fortæller Henrik Nielsen.

Kontakt til De Blå Baretter

Inden han får tippet Mads Møller om sine nye kontakter, bliver Henrik Nielsen kontaktet af Mogens Pagh fra Jyderup, næstformand i De Blå Baretter lokalforening for Nordvestsjælland.

Foreningen vll gerne lægge en krans på Rune Nielsens grav på flagdagen 5. september for Danmarks udsendte.

Så er kontakten knyttet.

- Jeg fortæller om Mads, hans fantastiske sted i Kaldred og hans visioner, fortæller Henrik Nielsen. Resten er historie.

Lokalforeningen søgte og fik støtte fra Forsvarsministeriets pulje til veteranarbejde.

Efter hurtig og smidig kommunal sagsbehandling (landzone- og byggetilladelse) gik De Blå Baretter sammen med Steffen Holberg, Godthåb Mølle, og med hjælp fra Eskebjerg-spejderne i gang med projekt shelterby: Tre sheltere, bålplads og multtoilet på Mads Møllers grund. I lørdags kunne pladsen indvies af borgmester Martin Damm og døbes af Henrik Nielsen, som selv har foreslået navnet: Veteranengen.

Den står nu til rådighed for veteraner fra hele landet.

- I lokalforeningen har vi fem-seks medlemmer, som er ramt af PTSD (posttraumatisk stress-syndrom, red.), og engang imellem skal de bare væk - ud og have blæst hjernen igennem. De har brug for at være alene eller sammen med soldaterkammerater, som er de eneste, der i grunden forstår dem, siger Mogens Pagh.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk