20. oktober 2019
Åbning af den nye vej mellem Raklev og Herredsåsen. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Åbning af den nye vej mellem Raklev og Herredsåsen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne da omstridt vej fik flot start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne da omstridt vej fik flot start
Kalundborg - 11. oktober 2019 kl. 06:55
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Omkranset af mørke skyer og en regnbue blev Herredsåsen - den nye vej mellem Raklev og Herredsåsen - torsdag eftermiddag indviet.

Omkring 250 løbere var registreret hos 5 Tårns Motion, der stod for arrangementet sammen med Kalundborg Kommune, mens Meny Kalundborg stod for forfriskninger og sukkerboost til løbere og gående, når de kom i mål.

På trods af vejret var stemningen god blandt de fremmødte. Det var da også en flot tur med, når sigtbarheden tillod det, udsigt over både Sejerø Bugt og Kalundborg Fjord.

Borgmester Martin Damm klarede den to gange 1,2 kilometers løbetur på 12 minutter og var tilfreds med asfalten under sine fødder.

- Den er rigtig flot anlagt, lød vurderingen.

Formand for det relativt nyoprettede Raklev og Omegns Lokalråd Esben Hansen var også imponeret.

- Det er en fantastisk flot vej, som man kommer til at gå nogle gode ture på, sagde han.

Lokalrådet blev oprettet af nogle af dem, der var med i den arbejdsgruppe mod linjeføringen af vejen, der var aktive inden vejen blev endeligt vedtaget i starten af året. Dengang var de blandt andet bekymrede for de trafikale konsekvenser af vejen.

- Men vi har lagt bekymringerne bag os og ser fremad, sagde Esben Hansen.

Formanden for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommunen Jakob Beck Jensen var også mødt op.

- Det er flot, at den er anlagt, så den passer ind i landskabet, sagde han.

Han fortæller, at der rimelig hurtigt vil blive lavet trafikmålinger på vejen.

- Herefter tager vi bestik af, om der skal foretages yderligere trafikdæmpende foranstaltninger, sagde han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk