

Se billedserie
Tirsdag åbnede Region Sjælland den nye nærklinik i Sundhedshuset Grand på Vestre Havneplads 10 i Kalundborg.
Det er nummer to nærklinik, som Region Sjælland åbner, hvor den første blev åbnet i Nakskov, og her har der været stor succes med 4000 tilknyttede patienter.
I nærklinikken er personalet ind til videre Marie Sofie Thorlund Martinsen, som er praksismanager/sygeplejerske, Masatique Hatami, som er den praktiserende læge og lægesekretær Line Skinnes.
Nærklinik Kalundborg har fået lokaler på første sal i Sundhedshuset Grand, og den nye læge er meget imponeret over omgivelserne.
- Det er nogle fine lokaler, og en flot udsigt til vandet, og så er der gode kollegaer i huset, sagde Masatique Hatami, som er født og opvokset i Aserbajdsjan.
Han kom til Danmark som 12-årig, og han er både uddannet kirurg og indenfor almen medicin.
Han har arbejdet både i Danmark, Sverige og Norge, og han blev headhuntet til stillingen i den nye nærklinik i Kalundborg.
Ind til videre er der tilknyttet 12 patienter, men han håber, at den lige stille vil vokse sig større, så der kan blive ansat yderligere personale.
I et lokale i nærklinikken skulle regionsrådsformand Heino Knudsen, udvalgsformand for Det Nære Sundhedsvæsen, Trine Birk, borgmester Martin Damm, nærklinikkens læge Masatique Hatami blandt andet deltage i den virtuelle åbning af klinikken.
Den virtuelle åbningsreception skyldes naturligvis forsamlingsforbuddet og Covid-19 umuliggør en almindelig reception.
Her blev der fortalt om baggrunden for Region Sjælland laver nærklinikker, hvilket blandt andet handler om at tiltrække læger til de områder, hvor der er lægemangel.
I den nye nærklinik vil man udover at tilbyde den traditionelle lægebehandling, også gerne bruge digitiale løsninger.
Trine Birk, udvalgsformand for Det Nære Sundhedsvæsen, fortalte, at Nærklinikken i Nakskov hurtigt havde fordoblet antallet af patienter.
- Så behovet er der, sagde hun.
- Vi vil også gerne være med til skabe nogle attraktive miljøer, som kan tiltrække læger, sagde regionsrådsformand Heino Knudsen.
Borgmester Martin Damm sagde, at han var glad for den nye lægeklinik, fordi der er mangel på læger.
- Nu er det så op til jer derude at vælge nærklinikken til, for der jo frit valg, sagde Martin Damm.
Efter den virtuelle åbningsreception var færdig, skulle den røde snor klippes, hvilket regionsrådsformanden klarede.
Herefter kunne gæsterne nyde receptionsmaden, som selvfølgelig også var lavet med coronahensyn.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her