17. oktober 2021
Røde Kors i Gørlev mangler indsamlere til deres landsindsamling søndag 3. oktober. Foto: Niels Sørensen
Røde Kors i Gørlev mangler indsamlere til deres landsindsamling søndag 3. oktober. Foto: Niels Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde Kors mangler indsamlere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde Kors mangler indsamlere
Kalundborg - 28. september 2021 kl. 18:11

Gørlev: Første søndag i oktober har de sidste mange år været dagen, hvor Røde Kors' landsindsamling har fundet sted.

Således også i år, hvor indsamlingen blandt andet går til krigsramte børn og voksne i Afghanistan og Yemen samt hjemløse og andre udsatte og sårbare børn og voksne i Danmark.

Men udover villige donorer, så kræver en indsamling også villige indsamlere, der er forberedt på at gå en tur i efterårsblæsten, og i Gørlev mangler de lige nu flere indsamlere til at dække områderne i Gørlev, Reersø og Kirke Helsinge.

- Vi er kun 8-9 stykker, så der er mange ubesatte ruter, siger Frank Due, indsamlingsleder for Røde Kors i Gørlev.

Tyndere og tyndere
I år er det fjerde gang, at Frank Due er lokal indsamlingsleder for Gørlev-området, og han mener desværre at ane en dalende opbakning til indsamlingen.

- For nogle år siden var vi mindst 20, men det bliver desværre tyndere og tyndere hvert år, siger Frank Due.

Sidste år blev dele af indsamlingen reddet, fordi en række efterskoleelever trådte til i sidste øjeblik, men det kan ikke lade sig gøre i år.

- Så jeg håber, at der dukker nogen op de kommende dage, siger Frank Due.

Hvis man gerne vil være indsamler, kan man melde sig til inde på Røde Kors' hjemmeside, hvor man kan finde nærmeste indsamlingssted. Man kan også - for Gørlev-områdets vedkommende - tage fat i Frank Due.

I Gørlev starter indsamlingen klokken 10 i den nye Røde Kors-butik i Algade.

ask

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk