17. januar 2021
Den prisbelønnede forfatter Dy Plambeck kommer til Kalundborg Hallen torsdag den 4. marts for at fortælle om sin seneste roman, »Til min søster«. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Den prisbelønnede forfatter Dy Plambeck kommer til Kalundborg Hallen torsdag den 4. marts for at fortælle om sin seneste roman, »Til min søster«. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Release-fest er corona-aflyst: Se navne fra bibliotekets nye sæsonprogram her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Release-fest er corona-aflyst: Se navne fra bibliotekets nye sæsonprogram her
Opdateret 12. januar 2021 kl. 18:11
Kalundborg - 12. januar 2021 kl. 17:04
Af Stefan Andreasen

Kalundborg Biblioteker offentliggør fredag den 22. januar det kommende sæsonprogram - ikke som normalt ved en releasefest med fysisk fremmøde og masser af festivitas men som en online-release af forårskataloget, der kan følges fra bibliotekernes hjemmeside.

Flere af arrangementerne offentliggøres dog allerede nu som forsmag. Det gælder blandt andet foredraget med den populære tv-kendis Lindy Aldahl fra DR-serien »Rigtige mænd« den 8. marts i Kalundborg-hallerne.

- Bibliotekerne er lige nu desværre lukket som følge af de nye corona-restriktioner, foreløbig frem til den 17. januar. Vores katalog for foråret er lige på trapperne, men vi kan desværre ikke invitere til releasefest som vi plejer, udtaler bibliotekar Marie Lind fra Kalundborg Biblioteker.

Til online-releasen vil bibliotekerne på hjemmesiden offentliggøre en video med en gennemgang af forårskataloget og hilsner fra de frivillige.

Billetsalget til de kommende arrangementer åbnes den 23. januar.

I tilfælde af forlængelser eller ændringer af corona-restriktionerne, vil der kunne komme ændringer af datoer og arrangementer.

I sæsonen er der blandt andet besøg af forfatter og psykolog Marie Brixtofte, datter af den afdøde Farum-borgmester Peter Brixtofte. Hun kommer til Ubby Bibliotek og Forsamlingshus 23. februar og fortæller - med afsæt i bogen »Kun når det regner« - om hvordan det var at vokse op med en far, der var alkoholiker.

Forfatter og historiker Poul Duedahl kan den 25. februar opleves med foredraget »Den fjerde rytter«, der bygger på bogen af samme navn og fortæller epidemiernes historie - fra de første epidemier blandt stenalderbønder til den aktuelle corona-epedemi.

Den prisbelønnede forfatter Dy Plambeck kommer på besøg i Kalundborg Hallen 4. marts, hvor hun vil fortælle om sin seneste roman, »Til min søster«, hvor Kalundborg spiller en rolle i den stærke fortælling om søsterskab, moderskab og galskab.

Michael Winckler er klar med et musikalsk foredrag om sin far, sangeren Gustav Winckler, den 11. marts i Biblioteksinfo Vesterlunden i Snertinge, hvor han underholder med anekdoter, sandheder og gyldne øjeblikke om Danmarks største dansktop-sanger.

Den 13. marts kommer Tea­tret Lampe til Biblioteks­info Vesterlunden i Snertinge med forestillingen »Den grimme ælling« - musikalsk dukke-magi for de allermindste.

Nicole Boyle Rødtnes skriver, så hårene rejser sig, og gåsehuden springer frem, og den 24. april kan børn og unge møde forfatteren på Høng Bibliotek.

Af kataloget fremgår det, at Kalundborg Bibliotekers populære bogklubber for børn og unge fortsætter: BogSlugerne i Gørlev, BogHapserne i Høng og BogGnaskerne i Kalundborg.

I marts viser Kalundborg Bibliotek udstillingen »Stemmesedler - magtmiddel eller dokument?« - om designet af stemmesedler til danske folketingsvalg gennem tiden.

På Gørlev Bibliotek i marts og april udstiller lokale, kvindelige malere. På Høng Bibliotek udstiller Foto­grup­pen Argus i april.

I forårskataloget kan man også læse om den populære Biblioteksklubben, der har vokseværk og underafdelinger, og der er også omtaler af »Liv i forsamlingshusene«, Folkeuniversitetet og Lundbye Festival 2021.

Kalundborg Biblioteker har - trods den aktuelle nedlukning - besluttet at fastholde udgivelsen af det populære, trykte sæsonkatalog, og det vil kunne udleveres, når der igen lettes på restriktionerne.

- Vi hylder kulturen og håber, at vi sender et signal om, at vi ligesom alle andre håber og tror på bedre tider, hvor fællesskaberne igen kan blomstre, siger bibliotekar Marie Lind.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk