20. januar 2021
Det er Northern Light-ventilatorernes evne til lynhurtigt at eliminere vira i luften og fordele den rene luft i lokalet samtidig med, at der mennesker i det, som er det afgørende i den nye opfindelse. Foto: Nordicco
Det er Northern Light-ventilatorernes evne til lynhurtigt at eliminere vira i luften og fordele den rene luft i lokalet samtidig med, at der mennesker i det, som er det afgørende i den nye opfindelse. Foto: Nordicco
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordtempo i udviklingsfasen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordtempo i udviklingsfasen
Kalundborg - 13. januar 2021 kl. 08:30
Af Ulrik Reimann

Northern Light er produktnavnet på et nyt våben i kampen mod corona. Det er en ny, dansk­udviklet ventilator fra Nordicco, som dræber virus, sikrer ren luft og bedre energiudnyttelse.

- Luftbåren smitte er en usynlig trussel mod menneskers helbred og virksomheders produktivitet. En ny, dansk opfindelse og et nyt patent - Northern Light - kombinerer en lydløs og langsomt roterende loftsventilator, med opadgående desinficerende UVC-lys. Dermed sikrer den en bedre energiudnyttelse og indeklima samtidig med, at den dræber luftbårne vira og bakterier, herunder også Covid-19, oplyser Mads Overgaard fra Werths El i Kalundborg, som sammen med Ultraaqua fra Aalborg har samarbejdet med Nordicco om den nye ventilatorserie.

- I de sidste par år har vi i Nordicco med succes introduceret danske virksomheder, kommuner og større uddannelsesinstitutioner for vores store lydløse ventilatorer, som har en diameter på op til fem meter. Fordelen ved ventilatorerne er, at de skaber en bedre tem­pera­tur­udligning i selv meget store lokaler, hvilket betyder en markant energibesparelse, lavere CO2-udslip og bedre indeklima, fortæller administrerende direktør i Nordicco, Dennis Thomsen.

Da corona-pandemien ramte Danmark og resten af verden, satte Nordicco ekstra fokus på sin forsknings- og udviklingsproces. En proces, som på rekordtid og med støtte fra Innovationsfonden førte til udviklingen af en ny teknologi samt et patent på Northern Light. Her er to anerkendte og gennemtestede teknologier kombineret, så det nu er muligt både at levere energibesparelser, CO2-reduktioner, bedre indeklima og samtidig dræbe luftbårne bakterier og vira, herunder også luftbåren Covid-19.

Nordicco Northern Light-­ventilatorer består af særlige desinficerende 60 watt UVC-lamper, som er integreret i ventilatorens vinger.

Dennis Thomsen fortæller, at Nordicco har taget patent på den nye løsning, og fordelen er, at ventilatoren med de desinficerende opadgående UVC-lys kan køre samtidig med, at der er mennesker i lokalet, da lysene rammer luften over ventilatoren.

- Ved at kombinere fordelene ved de store HVLS-faner med fordelene ved UVC-lyset, har vi formået at udvikle en løsning, hvor vi effektivt kan dræbe luftbårne vira og bakterier, mens der er mennesker i lokalet. På den måde har vi skabt en virusdræbende løsning, som er af afgørende betydning for eksempelvis kantiner, fabrikshaller, uddannelsesinstitutioner og andre steder, hvor der er mange mennesker samlet i større lokaler, siger Dennis Thomsen.

Hos Teknologisk Institut har man igennem en periode med støtte fra Elforsk, som er Dansk Energis forskning og udviklingsprogram, testet de store HVLS-ventilatorer, og instituttets målinger viser flere fordele.

- De store langsomt roterende loftsventilatorer er på grund af deres størrelse i stand til at flytte store mængder luft, og de kan derfor sikre, at den varme luft ikke ligger under loftet om vinteren, men at der opnås et ensartet klima i hele lokalet, og dermed er det muligt at opnå omfattende energibesparelser. Om sommeren kan HVLS-ventilatorer skabe køling og i mange tilfælde være et alternativ til dyre airconditionanlæg, siger sektionsleder for Ventilation og Indeklima på Teknologisk Institut, Merete Lyngbye.

Hos Ultraaqua i Aalborg, som igennem en årrække har udviklet produkter, der anvender UVC-lys til kemikaliefri desinfektion, er man også begejstret for den nye opfindelse:

- Når et menneske for eksempel nyser, så sender det en lang række vira ud i luften. Vira som stille og roligt spreder sig, medmindre de bliver elimineret eller fortyndet med ren luft. Med Northern Light-ventilatoren er vi ved hjælp af UVC-lysets desinficerende effekt og fanens evne til at flytte store mængder af luft netop i stand til hurtigt at fortynde luften med ren luft, så vi sænker det man kalder smittetrykket, siger direktør og medejer af Utraaqua, Ole Grønborg.

Ole Grønborg fortæller, at det er Northern Light ventilatorernes evne til lynhurtigt at eliminere vira i luften og fordele den rene luft i lokalet, samtidig med at der mennesker i det, som er det afgørende i den nye opfindelse.

- I et land som Danmark, der er kendt for at være fø­ren­de inden for vindmøller, er det kun naturligt, at vi også tager førertrøjen inden for klimavenlige og loftmonterede ventilatorer, som både sikrer en bedre energiudnyttelse, reducerer CO2-udslippet, forbedrer indeklimaet og dræber luftbårne bakterier samt vira, siger Dennis Thomsen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk