22. september 2021
De otte radikale kandidater, som altså ikke vil gå i valgforbund med V: Fra venstre Mia Reesen, Michael Augustine, Hans Munk, Ejnar Jensen, Teresemarie Lisiux, Jeppe Sørensen, Mette Hvid Brockmann og Povl Barfod.
De otte radikale kandidater, som altså ikke vil gå i valgforbund med V: Fra venstre Mia Reesen, Michael Augustine, Hans Munk, Ejnar Jensen, Teresemarie Lisiux, Jeppe Sørensen, Mette Hvid Brockmann og Povl Barfod.
Foto: PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikale vil ikke længere tages for givet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikale vil ikke længere tages for givet
Kalundborg - 04. august 2021 kl. 13:31
Af Jakob Erhardt Pedersen

Der er skruet en smule op for spændingen i Kalundborg Kommune forud for kommunalvalget den 16. november, efter Radikale Venstre onsdag eftermiddag har meddelt, at partiet ikke vil gentage valgforbundet med Venstre.

- Radikale Venstres bestyrelse og kandidatgruppen har meddelt borgmester Martin Damm, at de ikke ønsker at gentage samarbejdet med deltagelsen i et teknisk valgforbund, oplyses det i en pressemeddelelse fra partiet.

Om årsagen til det droppede samarbejde forklares det:

- Den Radikale Gruppe vil med beslutningen signalere, at Radikale Venstre er et midterparti med klare holdninger, som vil det brede samarbejde og borgerinddragelse. Med et bredt samarbejde tror gruppen på, at partiet kan vinde mere gehør for deres mærkesager: Forebyggelse, en tidlig indsats på børneområdet, at styrke folkeskolen og uddannelsesområdet, et grønt klima, miljø og naturpolitik, en større prioritering på kulturområdet og støtte til alle vores frivillige i foreningslivet.

- Et bredt samarbejde opnås ikke ved at vælgerne får valget mellem en rød og blå blok. Det opnås ved at vælgerne får flere muligheder, samt at midten i kommunalbestyrelsen får stemmer nok til at det giver en reel indflydelse.

Beslutningen behøver ikke at betyde, at partiet vil pege på en anden borgmester end den nuværende:

- Som situationen er lige nu, peger Radikale Venstre stadig på Martin Damm som borgmester, men Radikale Venstre ønsker ikke fremover at kunne tages for givet, hedder det i pressemeddelelsen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk