19. oktober 2019
Glam- og glitter-rock med Glam Gang´- Michael »Mini« Fast, Jens Peter »Fjeder« Stavnstrup, Nicholas Vogel, Peter Fernando og Lars Rahbek. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Glam- og glitter-rock med Glam Gang´- Michael »Mini« Fast, Jens Peter »Fjeder« Stavnstrup, Nicholas Vogel, Peter Fernando og Lars Rahbek. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Postgaardens åbning: Masser af rock'n'roll og ikke andet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Postgaardens åbning: Masser af rock'n'roll og ikke andet
Kalundborg - 14. maj 2019 kl. 17:17
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

El-guitar og saxofon, vi vil ha' rock'n'roll og ikke andet, lyder omkvædet til John Mogensens hit »Karl Herman Og Jeg«, skrevet i 1970'erne i hans sommerhus på Sejerø.

Når Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus torsdag den 16. maj holder åbningskoncert, vil der være masser af el-guitar, saxofon, John Mogensen-musik og glamrock fra 1970'erne med de to rockende coverbands Den Danske Mafia og Glam Gang.

Fælles for orkestrene er det rytmiske kraftværk, trommeslager Michael »Mini« Fast, der stammer fra Kalundborg.

- Det er et superfedt initiativ at oprette spillested på Postgaarden igen. Jeg spillede der for mange år siden i det gamle Kalundborg-band Hero, så det er sjovt at være tilbage, siger Michael »Mini« Fast.

Power-trioen Den Danske Mafia har taget de klassiske John Mogensen-sange, blandt andet »Karl Herman Og Jeg« og »Ensomhedens Gade nr. 9«, og har givet dem en ordentlig spand rock.

- John Mogensen møder ZZ Top - det er konceptet, siger Michael »Mini« Fast, der i Den Danske Mafia spiller sammen med Henrik Bjørn, bas, og Henrik Johannessen, guitar.

I Glam Gang har Michael »Mini« Fast selskab af Jens Peter »Fjeder« Stavnstrup, vokal, og Nicholas Vogel, bas, begge gamle Kalundborg-drenge, Peter Fernando, guitar, og Lars Rahbek på keyboard og saxofon.

Glam Gang spiller, som navnet antyder, glam- og glitter-rock fra de farverige 1970'ere - Slade, The Sweet, Suzi Quatro, 10cc, ABBA, Queen, Thin Lizzy og Electric Light Orchestra.

- Vi er klædt ud med glimmer, svaj i bukserne, solbriller og makeup. Vi har det virkelig sjovt med det, siger Michael »Mini« Fast.

Publikum skal blandt andet høre »Crocodile Rock«, »Crazy Little Thing Called Love«, »Ballroom Blitz« og »Far Far Away«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk